En livshistorie anderledes fortalt. Som pige, kvinde, mor, vordende bedstemor – møder vi Pia. Født og opvokset i Valby hvor hun bor med mor, far og lillebror. Pias bevidsthed fortæller hende, at hendes mor elsker hende, og hvis der er fare på færde, så er det Pia, mor griber fat i og redder – ikke hendes lillebror. Pia kan få sin mor til alt, til at sende hende på sommerlejr, skønt moren kan se, at Pia ikke passer ind der, til at hente hende igen, hvis Pia opdager, at hun ikke kan lide at være på sommerlejren, og til at købe en frakke til Pia, som mor slet ikke har råd til men må betale over flere år. Da Pia bliver ældre, skammer hun sig over sin mor, over at hun er gammel og går med en grim hat. En følelse hun genkender mange år senere hos sin egen datter, der også skammer sig over sine forældre.
Ellers er det livets trivialiteter genfortalt fra Pias synsvinkel, skolegangen i halvtredserne, hvor både lærerne og forældre havde ret til at slå børn, Pias holden øje med faren: Havde han drukket så meget, at han var farlig, eller var han den, der fortalte gode historier om sin mærkelige familie?
Pia gifter sig med Jeffrey umiddelbart efter studentereksamen, og ved fælles arbejde får de startet et kunstgalleri, der fører dem op ad samfundsstigen.
Romanen er opbygget af fragmenter og består af erindringer og refleksioner. Romanens force er retorikken: ….kryber underdanigt i Ingmar Bergmans fodspor. Bluff og blændværk. Film fulde af bornholmerure. Skakbrætter og skeletter. Stilhed og duer.
Jasmine i min hule hånd
Mus White
Oversat af Erik Jerlung
208 sider
Ravnerock
Udgivet: 2012
Birte Strandby
