Den danske forsker Nicky Nielsen er lektor i egyptologi ved University of Manchester. Bag sig har han flere udgravninger i Egypten. Med fagbogen ”Jagten på Tutankhamon” udkommer han for første gang herhjemme. Det gør han 100 år efter at arkæologen Howard Carter endelig fandt indgangen til barnekongen Tutankhamons grav efter hele ti års søgen. Det skete mere præcist den 4. november 1922. Siden er barnekongen Tutankhamon blevet en slags mytisk skikkelse.

”Jagten på Tutankhamon” er en spændende fortælling om andet om mere end arkæologi. Det er også en beretning om politik og magt, ligesom fundene kom til at præge den vestlige verdens syn på de gamle egyptere. Her får du også fortællingen om den entusiastiske Howard Carter, der ånder og lever for arkæologien og har sat sig ét bestemt mål: At finde Tutankhamons grav. Men prisen er voldsom høj. 

I bogens tolv kapitler kommer vi hele vejen rundt om historien om Tutankhamon. Scenen sættes indledningsvis i 1922 med, at arkæolog Howard Carter finder frem til indgangen til Tutankhamons grav. Han sender bud til udgravningens sponsor, den stenrige adelsmand lord Carnarvon, så denne kan indfinde sig til selve åbningen. Fundet af graven indvarsler en slags Tutankhamon-tid, hvor medierne går i selvsving. Populariteten forplanter sig til kulturen i bred forstand med Tutankhamon i film, bøger, tegneserier, reklamer og meget andet. Samtidig får vi tegnet et billede af, at der også er tale om en uhyre anspændt politisk situation mellem Egypten og England. Begyndelse af 1900-tallet er også en tid med øget nationalistiske og antikoloniale strømninger. Det store fund førte til endnu større spændinger mellem Egypten og den gamle kolonimagt England. For hvem skulle eje disse mageløse fund? 

I de første kapitler berettes om oldtidshistorien. I kapitlet ”Kongernes Dal” dykker forfatteren således ned i Egyptens forhistorie. Læseren tages med tilbage til de gamle epoker. Vi får en forståelse af, hvordan det tidligst Egypten fungerede. Kapitlet ”Den falske farao” handler om forhistorien. Her sættes fokus på kongerne, der regerede og ikke mindst Tutankhamon om end kildematerialet er forsvindende lille. Historikerne må derfor lave nogle kvalificerede gæt ud fra de få tekster og billeder, der findes. 

Tutankhamon blev som bekendt barnekonge. Hans far Akhnaton kendes som ”kætterkongen”, der gik imod hoffet og præsterne, idet han mente, der var for mange guder og kun ville tilbede solskiven Aton. Da han døde, blev sønnen Tutankhamon sat på tronen som 8-9 årig. Han tog afstand fra sin fars regeringsperiode gennem et dekret. Det var sandsynligvis udsendt af en skriver. Der var flere magtfulde mennesker bag facaden. Vi ved, at der var to, der stod til at vinde stort, hvis Tutankhamon døde før han nåede at blive far. Hærlederen Horemhen var landets kronprins, indtil en arving blev født. Og det hastede, da kong Tutankhamon var syg! Man ved at han led af kronisk sygdom, der givetvis skyldes indavl. 

I en alder af kun 18 år døde Tutankhamon pludseligt uden af efterlade sig en arving. Herefter blev han mumificeret. Statsmanden Eje overtog tronen foran næsen på hærlederen Horemhen. Siden har utallige arkæologer søgt efter Tutankhamons grav. 

”Jagten på Tutankhamon” skildrer i detaljer, hvordan Egypten i årevis har tiltrukket udenlandske arkæologer. Howard Carters egen historie er i sig selv bemærkelsesværdig. Som ung fik han i 1899, takket være stor dygtighed, et flot jobtilbud som inspektør for det egyptiske antikvitetsministerium. Desværre spændte saqqaraaffæren ben for ham, da nogle fulde turister smadrede arkæologiske genstande. Derpå søgte han eksil og var arbejdsløs, indtil han blev samlet op af lord Carnarvon, der sponserede udgravningen af barnekongens grav. Som i en spændingsfilm mislykkes det gang på gang. Først på falderebet bliver det virkeligt. Miraklet skete og graven var fuld – modsat de andre kongegrave, der for længst var røvet for deres skatte. 

Da Howard Carter endelig lykkes med at finde Tutankhamons bemærkelsesværdige grav, skulle man tro at alt var godt. Graven bugnede af guld og andre værdifulde ting. Men de mange fund førte til slagsmål mellem de forskellige nationalistiske strømninger i Egypten. I det hele taget var fundene med til at forværre det anspændte forhold mellem Egypten og England. 

Det synes at være tydeligt – set med nutidens øjne – at egypterne havde god grund til at blive vrede og indigneret. Til eksempel lavede lord Carnarvon en eksklusiv aftale med den britiske avis The Times. De fik eneret til interviews og billeder. Dermed måtte egypterne tage til takke med citater. 

Nicky Nielsen gennemgår i detaljer indholdet af kongegraven og de mange værdifulde skatte. Det er dybt fascinerende læsning. Lidt flere billeder ville klart være et plus. 

Jagten på Tutankhamon udviklede sig til at blive et særdeles vigtigt indspark i spørgsmålet om at frisætte Egypten fra Engelsk styre. I februar 1922 blev Egypten som bekendt erklæret selvstændigt – dog med det forbehold, at der forsat blev britiske tropper på egyptisk jord. Nu fik landet egen regering og egen demokratisk grundlov. For lord Carnarvon betød udviklingen, at han ikke mere havde retten til den enorme skat i drengekongens grav. Egypten fik råderet over fundene!

Nicky Nielsen belyser i bogens sidste del kort, hvordan myten om Tutankhamon har påvirket populærkulturen. I kapitlet ”Tutmani” introduceres vi for begrebet Egyptian revival, hvor fx smykker, tøj og bygninger er inspireret af oldtidsfund fra Egypten. Der gives fx eksempler på Cartier-smykker. 

Afslutningsvis beretter forfatteren om sit eget møde med den enorme fascination og tiltrækningskraft, som ikke blot Tutankhamon men hele egyptologien i dag er omgærdet med. Det eksemplificeres med spørgsmålet fra 2015 om hvorvidt, der kunne være et hulrum bag forkammeret i Tutankhamons grav. Da steg medieinteressen for Tutankhamon igen. 

”Jagten på Tutankhamon” er en fascinerende fortælling om en skattejagt helt ud over de sædvanlige. Det er historien om en drengekonges skæbne, der tilsyneladende strækker sig over flere tusinde år og tiltrækker mennesker fra hele kloden. Men det er også en spændende historie om en arkæolog, der er dedikeret på mere end sædvanlig vis. Nicky Nielsen sætter den arkæologiske udgravning ind i en større politisk og samtidshistorisk kontekst, så Egyptens og Englands komplicerede forhold belyses behørigt. 

Det er tydeligt, at Tutankhamon er mere end en enestående skat. Det er en kompleks historie om arkæologi og om to lande, der krydser klinger. Nicky Nielsen formidler det hele på pædagogisk og engageret vis. ”Jagten på Tutankhamon” er fængende læsning formidlet med et godt flow. Stor ros for god og gedigen historieformidling. 

Jagten på Tutankhamon

Forfatter: Nicky Nielsen

Forlag: Gads Forlag

288 sider. Indbundet og illustreret

Udgivelsesdato: Den 14.september 2022

Anmelder: Nønne Lønne Votborg