Et prosadigt om en ung kvinde, hvis familiemidtpunkt, en gammel vandmølle, bliver jævnet med jorden til sorg for familien, der dog hellere ser den ødelagt end beboet af udefrakommende. Det får hende til at filosofere over sin barndom/ungdom med omdrejningspunktet Mormor et og Mormor To. Bogen er inddelt i tilbageblik og nutid i forholdet til Morten, et forhold som forfatteren efterhånden opfatter som forstyrrende for tankerækken, og som ender med at være destruktivt. Der var noget femårigt, formørket ved ham…
I sidste del af bogen opsummeres i digtet: Det skal være nat, og det skal være sne… i 69 afsnit – et afsnit mere end der er i En landsbydegns Dagbog af Blicher, der er en af bogens referencer. Stilen veksler mellem romantiske indgange: Naar Sommer og Sol smiler over Egnen og det absolut prosaiske: (Husk: Skjul mærkerne for Mor).
Tilbageblikkene er fortrinsvis behagelige familieminder med vægt på tvillingemormødrenes særhed og specielle sprogbrug, for eksempel ’spe-manden’, der er substitut for diverse eder. Nutiden, der optræder i andre afsnit, handler om det hvide rum, hvor jeg-fortælleren forsøger at udvikle andre, nye tanker, der i første omgang blot er et forsøg på at slippe ud af trivialiteterne for at svinge sig op over hverdagen. Alene for at konstatere at hverdagen er svær at slippe af med.
Layoutet understøtter teksten, og selve formen er eksperimenterende, selvom opgøret mellem fortid og nutid ikke er det. Forfatteren tager udgangspunkt i tidligere digtning, men antyder alligevel formmæssigt skridt i nye retninger. Måske ikke sensationelt i sig selv men indeholdende indikationer af, hvordan digtning fremover også kan se ud.
Forfatter: Mette Moestrup
96 sider.
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 30.10.2009
