Mich Vraa har her leveret en roman, der omend den ikke er den bedste, han har skrevet, så dog fortjener en stjernebesat anmeldelse.

Den er skrevet i jeg-form. Forfatteren Alex Harper er en mand på 62 år og beskriver sig selv som fossil, flyver, har tre benzindrevne biler, for ham findes der kun to køn, han  holder af at se på kvinder på gader og andre steder – og de er yngre end ham. En fæl repræsentant for det patriarkalske,  det forstenede. En ronkedor.

Alex Harper er rig. Han har flere bøger bag sig, men kun en, romanen Penelopia om Odysseus, hustru blev en verdenssucces, og det betyder, at Alex ikke behøver at skrive mere og bare kan leve livet. Det med at skrive kan han  øjensynligt heller ikke mere. Forlaget har netop kasseret en ny roman

Han er langt fra lykkelig. Hans livs store k ærlighed, hustruen, den noget yngre  og smukke Natasia, har fundet en yngre model og vil skilles. Han har kun et sporadisk forhold til datteren Asta, der bor i USA.

I 48 år har han ikke set sin fader, den ansete professsor i oldgræsk  historie. Da Alex var teenager forlod faderen ham og moderen. På  intet tidspunkt har han givet lyd fra sig. Det fik fatale konsekvenser for moderen, og efterlod et stort savn for Alex.

Nu har han modtaget et brev, der bønfalder ham om at komme til den græske ø Ithaka. Hen ligger den over 90 årige professor for døden. Alex har svært ved at tilgive faderen, som ved sin forsvinden ødelagde moderens liv.

Alex rejser til Ithaka og indlogerer sig hos en græsk kvinde – i nærheden af faderens store hus. Her drager han omsorg for en kat, der slår sig ned i hans værelse. Måske hans eneste ven?

I løbet af bogen får vi kendskab til de forskellige stadier af hans liv. Han fortæller om de få og korte stunder med faderen, ægteskabet med Natasia og mindes deres rejser til blandt andet Ithaka.

Det er en beretning om sorg, tvivl, svigt, fravær, tanker om døden, meningen med livet. Det er let nok at død, men svært at leve. Men også : Vi ved vi skal dø en dag – men alle de andre dage skal vi leve. Mich Vraa skildrer det hele farverigt og bruger mange henvisninger til myten om Odysseus. Det giver faktisk lyst til at læse Homers beretning i sin fulde længde.

Alex bliver ved med at udsætte mødet med den far, han ikke har set i knapt 50 år, og som han er vred på, men også er nysgerrig efter at få opklaret, hvorfor han pludselig forlod hustru og søn.

Romanen byder på adskillige overraskelser henad siderne, hvilket vil være tarveligt at røbe her.

Mich Vraas bedste roman? Efter denne anmelders opfattelse Under en anden himmel fra 2024.

Ithaka

Roman

Forfatter Mich Vraa

391 sider

Udkom juni 2025

Lindhardt og Ringhof

Anmelder Bjarne Gregersen