Som alle andre, er han kommet frem til, at drivhuseffekten ikke er til at spøge med, selvom interessen vist er ved at være på retur. Men isen smelter jo alligevel.

Theis er forsker og på vej til Grønland for at studere de dybere lag af indlandsisen. Der er allerede en gruppe forskere på stedet heriblandt Theis’ kæreste Vibe. En chokerende oplevelse venter Theis og flyets pilot: Der er ingen levende tilbage i lejren. Femten forskere er døde, en enkelt er dræbt med et slag i hovedet, mens resten er frosset ihjel udenfor barakkerne. Vibe finder de ikke, men de minus 35 grader taget i betragtning anses hun for at være død.

Theis har en forventning om, at Vibe stadig er i live og tager kontakt med en fælles bekendt, der pludselig modtager en sms fra Vibe, der fortæller, at hun er i Alaska. Dagen efter bliver den fælles bekendt fundet dræbt. Den danske efterretningstjeneste med Bent Kastrup i spidsen indleder sin egen undersøgelse af dødsfaldene, og snart dukker en gammel historie op om et flyuheld i 1968, hvor et amerikansk fly tabte en atombombe på Nordgrønland. Ved nærmere eftersyn viser det sig, at amerikanernes søgen efter olie eller uran, yellowcake, kan være en ligeså god grund til drabene.

Theis og Kastrup nærmer sig sagens kerne fra hver sin side. På romanens sidste sider gør den danske efterretningstjeneste en flot entre på scenen, og Theis opdager, hvilken uhyggelig rolle han selv har spillet.

Masser af spænding og en solid samfundsrevser der er efter krig og ødelæggelse som en naturlig forlængelse af de frie markedskræfter suppleret med et overbevisende raseri fra en idealistisk forsker – Vibe – der opdager, at den igangværende forskning skal lette vejen for amerikanske olieforsyninger, frem for at forsøge at redde verden fra klimakatastrofen. Stemplingen af amerikanerne som de virkelige skurke understreges ved at Kastrups søn er dræbt i Afghanistan ved en fejltagelse af en flok ’hjernedøde, amerikanske collegedrenge’.

Robert Zola Christensen

320 sider

Gyldendal

Udgivet: Marts 2013

Spændingsroman

Birte Strandby