En række meget forskellige men dog Rifbjerg-karakteristiske noveller iført den sædvanlige indtagende og totalt afvisende holdning til læserens tolkebegejstring.
Der er novellen om den lille drengs oplevelse af store badedag ved stranden, hvor han mister troen på damerne. Og der er novellen Tics om kvinden der pludselig observerer fænomenet ’tjenertics’ – en fuldstændig irrelevant handling, der opstår i uventede pauser. Som når en tjener pludselig tager tre tallerkner frem i en restaurant med dækkede borde – tilsyneladende med den første hensigt at anbringe tallerknerne på bordene – hvor der ikke er plads – hvorefter han går tilbage sætter dem i stakken igen. Hun, hovedpersonen, observerer tics og finder ud af at, det er et maskulint fænomen, og så ender hun med at forelske sig lidt i amatørmusikeren, der cykler ud mod solnedgangen.
En anden novelle, Skyggespil, rummer humor og drama. En ældre mand – forfatteren? – får nye underboere. De spiller høj musik og stjæler med deres mange støjkanaler af hovedpersonens hygge: … en regulær støjsender der viste sig at være en støvsuger med meget høj sugeevne. Den slags er det svært at gribe ind overfor, … men resten forekom urimeligt.
Værre bliver det, da det unge par anskaffer en beostær, der lægger andenstemme til lydbilledet. Men en dag da der er helt stille – og hyggeligt – i ejendommen, får forfatteren ondt i ryggen og beslutter at gå en tur. Det fører ham til havnen, hvor en ung mand springer i vandet. Vores hovedperson springer i efter ham, men da han springer i, dukker den unge mand op igen, og endelig reddes de begge to op af vandet.
Klaus Rifbjerg
116 sider
Gyldendal
Udgivet: 2013
Noveller
Birte Strandby
