Her godt 60 år efter 2. Verdenskrigs afslutning er det åbenbart blevet påkrævet at få rettet lidt op på historien, forstået på den måde at mange gamle rygter om nazismebegejstring skal manes i jorden. I lighed med Erik Haaests bog: Anna. Hipochefens enke er Ann Mariagers bog om Inga Arvad en biografi om et engageret menneske, der først og fremmest lod sig forføre og efterfølgende blev misforstået af sine omgivelser – her et USA, der senere skulle udvikle en proportionsforvrænget paranoia i forbindelse med kommunismen.
Inga Arvad indleder sin brogede løbebane ved at vinde en skønhedskonkurrence. Den fører hende – og hendes karakterfaste mor, Olga – til Paris, hvor hun møder en ægyptisk diplomat, der bliver Ingas første mand, da hun er 17 år gammel.
Sidenhen møder hun filminstruktøren Paul Fejos og indleder en journalistisk karriere blandt andet ved at skaffe svært opnåelige interviews med Hitler, Goebbels og Göring. Populært og interessant i 1935, men uheldsvangert i Hovers USA otte år senere. Undervejs møder Inga interessante personligheder som Clark Gable, Gary Cooper og John F. Kennedy, som hun har en affære med samt andre, der har skrevet sig ind i historien.
Biografien er veldokumenteret med mange breve og fotografier. Det er næsten uhyggeligt så meget, der kan afsløres om et enkelt menneske – ganske vist en halvoffentlig personlighed, men alligevel. Dermed er bogen troværdig, selvom man kan undre sig over, at Inga kan blive radiotelegrafist på en måned i 30”erne. (Senere telegrafister har brugt ca. 1,5 år på uddannelsen).
Sproget er hurtigt og informationsmættet, og hvis man ellers finder nærgående biografier interessante, så er denne en udmærket af slagsen.
Forlag: Gyldendal
