Da Ida gav sin mor en fridag
I Idas hjem vokser der opvask op af vasken, og tøjbunkerne vokser også. Idas far bliver lidt sur, da de for fjerde gang på en uge skal have spaghetti med kødsovs, Ida hælder halvdelen af sin portion på blusen, og Idas mor græder, selvom blusen jo bare skal vaskes.
Det er lige før Idas fødselsdag, og hun kommer i tanker om en rigtig god gave: En fridag til mor. Det kræver, at far pjækker fra arbejde, og at Ida bliver hjemme fra skole. Og så lokkes mor til at gå i seng igen, mens Ida sørger for, at hun hele tiden har kanelsnegle inden for rækkevidde.
I fødselsdagsgave får Ida en cykel, og sammen med far har hun taget kæmpeopvasken og vasket alt tøjet samt indkøbt en opvaskemaskine. Så græder Idas mor igen, men denne gang af glæde.
Da Idas farfar fik vinger
Ida og Asmund skal skrive digte til skolen. Asmund er en supernørd med særlige anlæg for matematik, og så bander han ikke, men inden han når at læse sit digt for Ida, afbryder Idas mor, fordi de skal på sygehuset, ud til Idas farfar. Idas farfar er en gammel mand 100 år efter eget udsagn. På sygehuset får han sagt farvel til familien, hvorpå han lægger sig til at dø.
Næste kapitel foregår i kirken og efter begravelsen tager gæsterne hjem til Ida og hendes forældre. Ida drømmer om natten, at hun mødes med farfar, der har fået vinger og sin egen planet. En meget lille planet, men farfar har søgt om en større planet, når farmor engang dør, en med blomster og en lille altan. Mor er ikke helt sikker på, hvad hun mener om drømmen, men de beslutter sig for at holde en trøste-fest med familien og Asmund, der endelig får deklameret sit digt, der også ligger noget over almindeligt nørdeniveau blandt otteårige:
Der falder blade i mit hår
Det blæser i mit hjerte
For det er efterår
Og mørke er lig med smerte.
Farmor bliver meget rørt og dagen slutter godt for alle, ikke mindst da Ida erklærer, at Asmund er hendes kæreste. Det kommer i øvrigt bag på Asmund.
Sproget er let og sjovt i begge bøger. Sætningerne er korte, men der er masser af lange ord i teksten. Som i de fleste børnebøger tages der udgangspunkt i barnet selv og barnets hverdag, og de fleste otteårige vil nok kunne genkende det meste af fortællingerne, selvom humoren på sine steder er ret voksen, eksempelvis det hyppigt gentagne ‘Du godeste’, som duksen Asmunds eksemplariske opførsel udløser hos familiens damer.
Per Theil
Illustreret af Søren Mosdal
48 sider
Politikens Forlag
Udgivet: 7.04.2009
Læs-let-bog i Astronautserien
Birte Strandby
