J.K. Rowling er fantastisk. Alene det at have skrevet Harry Potter-serien der er oversat til 80 sprog og solgt i mere end 500 millioner eksemplarer er ret vildt. Dertil kommer Harry Potter-afledninger og en voksende række krimier.
Ickaboggen er en børnebog der også kan nydes af voksne. Bogen er opbygget som et eventyr, og den har også noget af den brutalitet der karaktereriser de gamle eventyr udgivet af Grimm og Charles Perrault, ligesom den i lighed med eventyrene opererer med rigdom og fattigdom og om at finde det, man leder efter.
Fortællingen foregår i det lille, relativt lykkelige og meget produktive land, Koronien. Landets konge, kong Frode, er god og venlig, og ser fantastisk ud i stramme knæbukser, men skønt hans tilnavn er ‘den frygtløse’ er han ikke hverken frygtløs eller begavet for den sags skyld, og han støtter sig til sine to lumpne hofmænd, von Spyttekær og von Pralevom. I det velfungerende rige bor også Dalia Duehale og Birger Bønne der er venner.
Ydermere har man i Koronien et fantasiuhyre, Ickaboggen, der angiveligt bor i landets nordligste egn, hvis man ellers tror på det.
En dag opsøger en hyrde kongen for at fortælle, at Ickaboggen har ædt hans hund. Kongen, hofmændene og hæren drager ud for at jage ickaboggen. Det bliver en dramatisk tur, og hæren mister en god mand. Von Spyttekær og von Pralevom udnytter situationen og fortæller om den truende ickabog, som man skal beskytte sig imod. En sådan beskyttelse er dyr, og skatterne må sættes op.
Langsomt ødelægger de voksende skatter landets økonomi, og der bliver flere og flere fattige. De to hofmænd og deres medsammensvorne tjener godt på rygtet om ickaboggen, og de får lejlighed til at udvide forretningen med flere skatter. De holder kongen hen i uvidenhed og skaber deres eget hold af spioner, mens de sørger for hårde straffe eller død til dem der tvivler på rygterne om Ickaboggens farlighed. Tvivlere er der ikke mange af til sidst, og en del af dem lander i slottets fangekælder.
Men de to hofmænd kommer en dag til at anholde den forkerte – Birgers mor – og sætte hende i fangekælderen. Birger flygter nordpå, hvor han møder interessante mennesker, og moren giver nyt liv i fangekælderen. Fra hver sin side dukker modstandere af det korrupte diktatur op, og det ene hold følges med en Ickabog der lider under et umådeligt dårligt rygte.
Her er eventyrets herlighed, men sandelig også grusomheden, og i modsætning til de fleste eventyr så varer den mørke, nedslående epoke flere år.
Her er samtidigt væsentlig lærdom om Ickaboggere, deres forplantning og den interessante grammatik der følger med navneordene fra Ickaboggernes slægtsbog. Rowling har tydeligvis ikke mistet sit talent for sprogudvikling.
Det er en vidunderlig fortælling om godt og ondt. Man kan sagtens se historien som en allegori på et land der frigør sig fra diktatur, og det kræver ikke megen fantasi at finde passende forbilleder.
Illustrationerne er sorthvide helsides billeder af dramatiske situationer samt nydelige vignetter og et kort over Koronien og hele bogen giver indtryk af smag og omtanke.
Ifølge Rowlings forord har Ickaboggen ligget gemt siden hendes børn var små, så helt ny er den ikke. Forhåbentligt kommer der flere børnebøger fra Rowling..
Ickaboggen
J.K. Rowling
Illustreret af Ben Mantle
Oversat af Charlotte A.E. Glahn
352 sider
Gyldendal
Udgivet: September 2025
Birte Strandby
