Det er i året 1970, og skoven består ikke af sumak men af hamp, og der er meget af det. Dermed er scenen sat for vores unge hovedperson, Kenneth. Kenneth er teenager på en gammedags skole i Stockholm, hvor vold for nogle lærere stadigt er et middel til opdragelse, og på den modsatte side af jorden er Vietnamkrigen i gang.
Pludselig dukker Dan op i Kenneths klasse. Han er klart anderledes, men på en cool måde. Han virker ældre end de andre, er halvt amerikansk, og måske er han i Sverige for at undgå at deltage i Vietnamkrigen. Han bor alene med sin søster i et hus omgivet af hampplanter. Kenneth bliver betaget af Dan, brænder varm på hans søster og sammen ryger de hyppigt af skoven, mens de mediterer. Indtil Kenneth kommer i tanker om, at nogen måske har plantet hampen med et formål. Nogen der vil dukke op og afkræve hash, penge eller en forklaring.
Persontegning og miljø fungerer fantastisk. Kenneths mor er hjemmesyerske med speciale i mennesker med anderledes kropsbygning. Deres naboer er alkoholikere og slås hver aften til lyden af Beatles’ Yesterday. En af lærerne på skolen er også alkoholiker og har en flaske gin stående i klasseværelset.
Karaktererne er fascinerende. Kenneth er fortæller, og gør det let at følge teenagerens betagelse af de to nye, eksotiske mennesker i hans liv. Her minder Östergrens roman en ganske lille smule om Panduros De uanstændige, selvom uanstændigheden er en anden. Og som Panduros roman styrer man også her mod katastrofen, den uafvendelige, som alligevel ikke er helt uafvendelig.
I en skov af sumak
Klas Östergren
Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild
261 sider
Rosinante
Udgivet: 2019
Birte Strandby
