Skuespilleren og skribenten Farshad Kholghi kommer fra en familie af bahá’ier, en religion der hylder ligestilling mellem kønnene, tolerance og oplysning (med hovedkontor i Haifa, Israel), og Lindhardt har som bekendt været biskop i Roskilde. De repræsenterer hver sin generation – man kan næsten sige hver sin verden. Alligevel viser denne samtalebog, at de ikke er så uenige endda. Blandt andet ser de begge udenadslæren som en ekstra mulighed, og ikke blot som et spildprodukt fra den sorte skole. Ligeså er de enige om, at retorik burde være et skolefag, og sjovt nok er de enige om, at overvågning måske ikke kun er en håbløs – Big Brother Watching You – løsning.
Begge de herrer har været oppe at slås med sproget. Lindhardt fordi han som barn var stammer, og Kholghi fordi han i en alder af tretten skulle lære dansk. Man kan da heldigvis sige, at de begge har overvundet de sproglige vanskeligheder, og det er en af bogens største forcer: At sproget bruges godt: Klart, velformuleret – gennemtrængende om man vil. En anden force er, at man kommer vidt omkring med hensyn til opdragelse, religion, skolegang, familie, humor, kvindemagt og andet: Hvem påstår, at Osama bin Laden er amerikaner, hvordan kan St. Louis have 3500 kirker til to millioner indbyggere (Danmark har alt incl. 2200 kirker), og kan man med fordel genindspille Det lille hus på Prærien som Det lille hus i Velfærdsstaten, begyndende med forældrenes skilsmisse?
God underholdning om fordomme og frisind krydret med mange spraglede indslag fra forskellige verdener. Og klogere kan man jo altid blive.
Forfattere: Jan Lindhardt og Farshad Kholghi med Helle Broberg Nielsen
240 sider
Forlag: People’s Press
Birte Strandby
