Unge mænd med sjælekvaler er hyppige i tidens romaner. Således bød året 2010 på adskillige af slagsen i dansk litteratur, blandt andre Vildnisset, Man dør kun en gang og den nyligt filmatiserede Kapgang.
Fælles for de unge, mandlige hovedpersoner i de nævnte romaner er ondt i sjælelivet, svigtet fra familien, den vågnende interesse for det andet køn og en slem forvirring, der kan tilskrives teenagealderen.
Henrik er hovedperson. Hans onkel der har ageret både bror, onkel og far til erstatning for en far, Henrik aldrig har kendte, er blevet meget syg. Hans sygdom og forventede død optager al morens tid og fylder også det meste af Henriks tilværelse. Moren bruger til slut sin tid på sygehuset men tilbyder ikke, at Henrik kan tage med. I stedet er Henrik sammen med Kjersti fra klassen og med vennen Sverre, og det bringer ham nogenlunde hel gennem onklens tilbagetrækning fra livet.
Romanen er skrevet i korte sætninger og med mange dialoger. Der er ingen forklarende afsnit eller andre informationer end dem, der kan formidles via Henriks synsvinkel. Det gør sproget direkte og brutalt:
På sygehuset sagde de at vi skulle køre hjem igen.
Der var ikke noget vi kunne gøre
Onklens tilstedeværelse i mange måneder påvirker Henriks tilværelse, men med almindelig menneskelig tilpasningsevne registrerer han det kun, når han sammenligner med andre:
Hjemme hos Sverre var der ingen der lå på sofaen fordi de var syge.
Romanen formidler godt, hvor belastet Henriks tilværelse er, og den får med sparsomme virkemidler skabt billeder af den hårdt ramte mor, den syge onkel og hovedpersonen selv.
Brynjulf Jung Tjønn
Oversat af Nanna Gyldenkærne
115 sider
Høst & Søn
Udgivet: 16.09.2014
Målgruppe fra 13 år
Birte Strandby
