Marianne Larsen har været en flittig skribent siden begyndelsen af 70erne. De første år var det mest digte, hun udgav, men på det seneste er det fortrinsvis prosa – og i nærværende tekst kalder hun sine korte prosastykker parabler.
Allerede i den første parabel: Kone som ny ses den første inspiration. Denne gang fra biblen: ”Og der blev lys”. Et menneske er blevet skabt og kroppen vibrerer. Samtidig skeles til et nutidigt hverdagsudtryk: “De kaldte mig en social begivenhed.”
Denne modsætning ses ligeledes i Adam og Eva som små, hvor en bænkevarmer af hunkøn konfronteres med paradisets Adam og Eva.
Ellers ses træk fra kendte mundheld: gå gennem marv og ben, eventyr: konen med æggene, Tornerose, og i nummer 32 ses et citat, som blev lanceret af Gertrude Stein i 1922: ”A rose is a rose is a rose…” eller i Marianne Larsens oversættelse: “En rose er en rose er en rose er en rose.” Flere af disse udtryk bliver gentaget 3-4 gange i parablen. Disse gentagelser kan ses som et fast stiltræk og danner et omkvæd, der skaber et modtræk til den monotone dagligdag og appellerer til fantasien med dets bundne former.
Indimellem bringes en nutidig hverdag frem, som blandes med en drømmeagtig prosapoesi, hvor Marianne Larsen leger med sproget og kreerer nye ord f.eks. i den sidste parabel, som har overskriften: Den lille havfruehavgasse, for slet ikke at tale om samlingens overskrift: hittevoksen. I almindeligt sprog ses hittebarn som et barn uden forældre. Hos Marianne Larsen kan hittevoksen være et menneske uden fast ståsted i en verden, hvor det kan være svært at skelne hvad der er mest virkeligt: Den vilde drøm eller den sørgelige dagligdag?
Marianne Larsen skaber en række næsten magiske sprogbilleder, der balancerer hård fint mellem den triste hverdag, der mest tegnes med dystre farver eller de små drømmesekvenser, hvor alt kan ske, og som mennesket synes at længes tilbage til.
Forfatter: Marianne Larsen
Parabler
65 sider
Forlag: Borgen
Udg.: 2010
Hella Sylvest
