Journalist, forfatter, diplomat Thomas Bo Pedersen (født 1955) tilbyder 400 sider velskrevne og illustrerede fortællinger om alverdens ondskab, magtbrynde, vold, forgiftning, svindel og dårskab m.v., men også om håb.
Thomas Bo Pedersen har mødt en række mennesker, der på en eller anden møde har været involveret i verdenshistoriske begivenheder i årene fra 1975 og frem.
Det begynder med de sidste dage i Saigon, Sydvietnams hovedstad, i april 1975.
Herom fortæller i 2006 en luftkaptajn Trung, hvordan han som helt ung pilot i den nordvietnamesiske hær var med i et bombetogt mod Saigon. Dermed var han med til at forkorte krigen og spare tusinder af menneskers liv.
Nok var krigen slut, men et stærkt kapitel handler om, at folk fortsat dør. Det fortæller doktor Phudng om. Amerikanernes kemiske krigsførelse under Vietnamkrigen trækker et dødeligt spor. Selv 50 år efter slår giften folk ihjel. Og der fødes fortsat vanskabte børn, fordi deres mødre er forgiftede.
Thomas Bo Pedersen møder Le Minh Chäu, der er en anderkendt kunstner, selv om han kun er i stand til at male med penslen i munden. Han er også et offer for kemisk krigsførelse.
I 1985 er Thomas Bo Pedersen i Hiroshima. Her møder han blandt andet “Atombombens datter”, den 39-årige Yuriko Hatanak. Hun lå i sin mors mave, da bomben faldt den 6 august 1945. Moderen blev stærkt skadet, men det lykkedes hende trods det at føde Yuriko. Hun er stærkt hjerneskadet. Det tog sin tid, inden myndighederne anerkendte hende som et atombombeoffer og tilkendte hende en beskeden pension. ..
Vi møder manden, der slap for at blive henrettet af Khmer Rouge i Cambodia, sådan som millioner blev. Hans held var, at han var en god maler og blev sat til at udføre et portræt af tyrannen Pol Pot.
Vi læserne om frihedskampen i Burma (Myanmar), om forholdene i Hong Kong, Taiwan og Macau.
Der berettes om dansk miljøsvineri i Malaysia og meget andet. Der er fortælles om tårnehøje lønninger i danske ulands-organisationer, om US-soldaters blodrus i landsbyen My Lai i Vietnam i 1968.
Det ligger udenfor denne anmeldelses rammer at referere til alle 23 kapitler. Fra det hjemlige himmelstrøg skal dog nævnes Thomas Bo Pedersens arbejde med at skrive en biografi om Københavns upopulære overborgmester og bykonge Egon Weidekamp. Den selverklærede venstreorienterede forfatter kom i løbet af arbejdet med biografien at få både sympati og forståelse for Weidekamp.
Hvad folk fortalte
Dokumentar
Forfattter Thomas Bo Pedersen
409 sider, ill.
Udkom 4. september 2025
Mondogrande
Anmelder Bjarne Gregersen