Hvad skal jeg bruge demokrati og pigeskoler til, når mine børn risikerer at få en kugle i hovedet, når de leger udenfor?

…spørger en afghaner, der som sine landsmænd er skeptisk overfor vestlige militærmagters tilstedeværelse i Afghanistan.

Den dansk-afghanske journalist Nagieb Khaja kritiserer de danske mediers gengivelse af krigen i Afghanistan. Som det fremgår af hans bog, er der stor afstand mellem afghanernes opfattelse af den amerikansk/europæiske tilstedeværelse i landet, og den opfattelse europæerne selv hylder – om den lokale befolknings tilfredshed med hjælpen fra de udenlandske tropper, en tilfredshed afghanerne selv ikke kan genkende, hvorimod rygterne lyder, at udlændingene stjæler naturressourcer fra landet, at USA har stjålet uran fra Helmand-provinsen.

Fra medierne hører vi ofte om de mange forbud og begrænsninger befolkningen især kvinder oplevede under Taleban, mens det mediemæssigt ikke har været særligt interessant, at FN’s tilstedeværelse i landet har skabt bordeller og vestlige restauranter med udskænkning af alkohol. Ligesom det er en kedelig kendsgerning, at afghanske læger, ingeniører og lærere opgiver deres arbejde for at blive tolke i vestlige organisationer og firmaer.

Nagieb Khaja tager flere gange til Afghanistan blandt andet for at tale med vidner i forbindelse med et rygte om, at danskerne havde overdraget afghanske fanger – formodede talebanere – til amerikanerne, uagtet disse ikke overholdt Genève -konventionen. Bogens mange samtaler med afghanere giver et billede af forholdet til de vestlige krigsmagter med vægt på brudte løfter om krigsskadeerstatninger og korruption af lokale myndigheder. Der er gode beskrivelser af afghansk mentalitet, og en overbevisende belysning af hvorfor Vesten fejler.

Bogen burde være obligatorisk læsning for krigsførende nationer.

Nagieb Khaja

356 sider

Gyldendal

Udgivet: November 2011

Birte Strandby