Udgivelse i fantasy-genren, men er det fantasy? Her er hverken engle, dæmoner, feer eller vampyrer – kun mennesker, døde og levende. Dødsriget er gråt og koldt, og de døde er skygger med beskeden hukommelse.
Amelia er død, men får held til at redde et menneske fra at dø: Joshua er 18 år og i stand til at se hende, hvad de levende ellers ikke kan. Det viser sig, at denne ’gave’, evnen til at se døde mennesker er et familiegen. Bedstemoren har det, og muligvis også Joshuas søster.
De to unge fra hver sin side af den mur, der hedder død forelsker sig – naturligvis, og der sker det besynderlige, at Joshuas tilstedeværelse får Amelia til at føle og mærke, noget der ellers ikke de døde forundt. Hun bliver ligeledes opmærksom på, at hun har andre evner og eksempelvis kan forsvinde for så at materialisere sig et andet sted (teleportere – eller med et ’Sten og Stoffer’-udtryk transmogriffe).
Den unge kærlighed er naturligvis truet, dels af Joshuas bedstemor, der betragter det som sin pligt at bekæmpe genfærd, og dels af andre døde, der har brug for Amelias evner i andre sammenhænge. Dødsrigets lokale repræsentant, den afdøde rockstjerne Eli, bruger forskellige lede kneb for at få Amelia ind i folden, og slutningen bliver dramatisk.
Bortset fra enkelte besynderligheder i beskrivelsen af Amelia, der trods sin tilstand stadigt kan få trykken for brystet og hjertegalop, ligner romanen anden gennemsnitlig fantasylitteratur, men selve præmissen – kærligheden mellem de to – er for mærkelig, fordi vi ikke kommer til fantasy-land, men i stedet ender med en lidet overbevisende gyserhistorie.
Tara Hudson
Hereafter – død og forelsket
Oversat af Ulla Lauridsen
384 sider
Tellerup
Udgivet: Februar 2012
Birte Strandby
