Daniel går på universitetet, og han har fundet sammen med en god læsegruppe, men derudover er der ikke meget glans over hans tilværelse. Det handler mest om at gå på værtshus med vennerne, og bage på en pige der ender med at blive kæreste med hans gode ven.
Måske mangler han noget til at udfylde tilværelsen, i hvert fald beslutter han sig for at straffe en nabo i boligkomplekset, fordi manden optræder gennemført asocialt. Det bliver et raffineret stunt, og Daniel har det helt fint med anonymt at spille Gud. Så meget at han gør det igen – altså spiller Gud – og straffer en ung mand der tydeligvis er voldelig overfor sin kæreste. Det får overraskende voldsomme og uforudsete konsekvenser. Alligevel overvejer han aktivt at hjælpe et medlem af læsegruppen på samme måde. Hårdt og anonymt.
Daniel er en let genkendelig karakter, relativt engageret i studierne, søgende når det gælder piger og uden veludviklede sociale egenskaber indtil videre. Han forstår virkeligt at gøre nogen en bjørnetjeneste i den traditionelle udlægning af udtrykket = fejl der koster kassen – eller livet – for bjørnetrækkeren.
Tempoet er roligt, og diskussionerne i studiegruppen mellem værtshusturene bliver sjældent overophedede – indtil Daniel finder sine egne løsninger på problemerne. Det giver en overraskende udvikling i romanen og leder direkte til overvejelser om, hvilke forbrydelser vores almindelige medmennesker kan have på samvittigheden.
Dialogerne er autentiske. Det samme kan man sige om personerne. Det er små mennesker under udvikling, men ikke nødvendigvis til større og bedre mennesker.
Hendes øjne er grønne
Ole Højbo Andersen
274 sider
Byens Forlag
Udgivet: 2022
Birte Strandby
