For os der betragter stenalderen som noget med lange museumssøndage, hvor man uinspireret kan se på pilespidser uden at føle antydning af historiens vingesus, kommer her en roman, der kan forlene fortidens store gåder med en passende gnist af spænding:

Edith er på udgravning i den jordanske ørken. Her findes både huse og skeletter, og på den baggrund indleder Edith sit speciale om tilværelsen for en kvinde og hendes klan i 9000 før Kristus. Hun skriver en indholdsfortegnelse, men formen udvikler sig romanagtig og påvirkes også af hendes eget liv, om end der indeholdes mange historiske fakta: Verden var dengang på ca. 180.000 kvadratkilometer – en verden, hvor Göbekli tepes er mål for klanens vandring hvert tiende år og får stor betydning for dannelsen af social identitet. Her mødes de små kollektiver med resten af verden, her skaber de sammen de store stenfigurer (som angiveligt har krævet mindst 500 menneskers arbejdskraft), og for den 11-årige hovedperson bliver det en ganske særlig oplevelse. Og senere involveres hun og hendes klan i domesticering af dyrene og i genmodificering af emmerhveden.

Det er bemærkelsesværdigt, at der i perioden fra 12.000 – 6.000 før vor tidsregning dræbes så få mennesker, så måske har der været en lang periode uden krige. Desuden var der kun få, der er døde af underernæring, så det var ikke baggrunden for det agerbrug, der påbegyndtes i samme periode.

Romanen er velunderbygget, og de steder hvor fantasien har måttet skabe forbindelsen til historien, virker den også troværdig. Så hvis man vil lære noget om pilespidser, er dette en udmærket og underholdende indgangsvinkel.

Forfatter: Merete Pryds Helle

195 sider + fotografier
Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 17.09.2009

Birte Strandby