Fra det norske forlag Res Publica kommer nu Fortellinger om ytre høyre af Øyvind Strømmen. Det er en skarp undersøgelse af den yderste højrefløjs fremgang i Europa. Bogen udforsker den nye, voksende normalisering af ekstreme ideer fra det yderste højre.

Forfatteren har rejst rundt i Europa: Berlin, Bratislava, Flandern, Lisabon – og talt med forskere, aktivister og andre om hadsaktioner for at finde ud af, hvor og hvordan ekstrem ideologi har fundet vej ind i den etablerede politik i Europa.

Der er forskellige fællestræk ved ekstremismen: der er en længsel efter en ‘gylden fortid’ – som måske aldrig rigtigt har eksisteret, der er frygten for national tilbagegang, angst for indvandring og social forandring, og nogle af ekstremisterne er bange for at miste rettigheder, velstand, tryghed eller status.

Nostalgi er en vesentlig del av høyreradikalismens retorikk. Lengselen etter en gylden, romantisert fortid dukker opp igjen og igjen, ikke bare hos Watkins. «Make America Great Again», sier Trump-slagordet. Flandern skal bli «vårt igjen», lover Vlaams Belang. 

En af hads-aktivisterne er Maxime Brunerie der i 2002 forsøgte at skyde præsident Jaques Chirac. Han havde været tilknyttet Mouvement national républicain og Unité Radicale der består af unge, nationalistiske højrefløjsaktivister.

Maxime Brunerie ramte ikke Chirac og blev hurtigt anholdt og siden dømt til 10 års fængsel. Forfatteren kæder attentatforsøget sammen med Bruneries skuffelse over, at Chirac og ikke Le Pen vandt præsidentvalget i 2002. Ved at gå tættere på afslører forfatteren et ensomt ungdomsliv, hvor Bruneries holdninger er blevet påvirket af forskellige radikale websteder, en proces der benævnes som internetbaseret ekstremisme.

Brunerie er et eksempel af mange. En yndet konspirationsteori hos nogle højreekstremister er, at den liberale elite, rige globalister og højt uddannede kulturmarxister ikke værdsætter hjemsted og nationalt tilhørsforhold, og at de støtter en udskiftning af den oprindelige befolkning med muslimer og afrikanere.

Essensen af at folk føler sig truet af forandring og af indvandring gør, at det yderste højre aldrig har stået stærkere. Partierne prøver ikke længere på at blive mere moderate for at tiltrække vælgerne, men er tværtimod ved at blive mere yderliggående.

Dessuten er det ikke minst en historie om normalisering. Et sterkt ytre høyre betyr at grensene for hva som anses som stuerent flyttes. 

Forfatteren går også ind i, hvordan amerikanske trends påvirker europæerne, USAs største eksportvare er stadigt kultur, og nettet mere afgørende end nogensinde.

[Vi] er en global kulturell kraft, […] mye av det vi gjør eksporteres, om vi liker det eller ikke. (Richard Grenell, udenrigspolitisk rådgiver for Donald Trump)

Sproget er klart og fængende, og de konkrete eksempler og den personlige tilstedeværelse gør emnet meget vedkommende, men forfatterens holdning er ret alarmistisk. Vægten er på farerne og normaliseringen af ​​den yderste højrefløj. Derimod er der ikke så meget om, hvordan man vender sig mod disse sociale og psykologiskebevægelser.

For løfter man blikket, er historiene om AfD, FPÖ og Georgescu bare en del av en større europeisk trend, og av det som kan omtales som ‘angstens logikk’.

Hat

Fortellinger om ytre høyre

Øyvind Strømmen 

252 sider

Res Publica

Udgivet: 2025

Birte Strandby