Always forgive your enemies, nothing will annoy them more
Oscar Wilde
En lille bog om hævn som menneskelig drivkraft og legalt behov. Det legale optræder, når en bilist frakendes kørekortet. Det sker dels for at holde dårlige bilister væk fra vejene, dels er det samfundets straf, og det er hævn for de mennesker, der er blevet forulempet, det vil sige en anerkendelse af deres ret til hævn for det tab, de måtte have lidt.
Bogen behandler også små private hævntogter, og her fylder ekskærester virkelig noget. Der er mange interessante eksempler og et par adresser på amerikanske hjemmesider, hvor man tilbyder ’hævnpakker’ til dem, der måtte have behov. En del hævnaktioner ligner practical jokes, men hævn findes naturligvis også i mere omfattende versioner. Derom vidner både vores historie inklusive de mange amerikanske skoleskydninger og de få skandinaviske, hvor gerningsmændene – altid mænd – ofte har en fortid som mobbeofre og ofte vender tilbage til den skole, hvor mobningen har fundet sted.
Hævn er også en vigtig ingrediens i litteratur. Medea repræsenterer den ultimative hævn, da hun myrder sine børn for at straffe ægtefællen og børnenes far, Jason. Hævnmotivet går igen i blandt andre Greven af Monte Christo og Moby Dick.
Den dybere årsag til hævnens muligvis genetisk indlejrede eksistensberettigelse berøres kort i en beskrivelse af abers slagtning af en artsfælle, der gennem længere tid har brudt populationens regler og dermed udsat hele flokken for fare. Menneskelig hævn kan ikke altid udlægges på den baggrund, og bogen tilbyder da også kun sporadiske forklaringer. Til gengæld er der gode eksempler til den videre diskussion.
Robert Zola Christensen
204 sider
FADLs Forlag
Udgivet: 2013
