Sidste bind af Det døde land. Jonahs efterhånden lange dannelsesrejse har udviklet sig til lidt af en forhindringsbane. Universet er derimod fascinerende omend negativt og giftigt på udsatte steder. Mennesket bor i skaller/afspærrede områder og forsvarer disse med våbenmagt, og individerne må strammes op via genteknologi og mulighed for udskiftning af organdele. De bedste begavelser klones, men man forventer ikke, at det oprindelige menneske har overlevelsesmuligheder.
Efterhånden får miljøet en vis lighed med Huxleys ‘Fagre nye verden’, især er det påfaldende, at menneskelige følelser betragtes som upraktiske hvorfor de bør styres. Det gør man ved hjælp af sorteringsapparatet EMO, der indopereres hos de mest avancerede individer, så de kan starte det, når en uhensigtsmæssig følelse er under opsejling.
Det begynder godt for Jonah. Det viser sig, at lederen Nathan er hans far, og Jonah nyder godt af såvel hans omsorg, hans store viden og hans ideer om menneskehedens fremtid i verden. I sin tilværelse har Jonah også drengen Tao, som han elsker, selvom knægten er lidt besværlig. Desværre er der også andre, der betragter Tao som besværlig, og han bliver derfor sendt til demontering! Det får Jonah til at tage tilværelsen i by 21 op til revision og han beslutter at flygte til den farlige verden udenfor de beskyttede byer. Der møder han mennesker af mere eller mindre krigerisk natur og et frodigt miljø uberørt af menneskehænder gennem mange år. Han møder også dilemmaer og har svært ved at beslutte, om livet overhovedet er værd at leve, men den ellers dystre roman ender med håb og måske et nyt, ikke-demonterbart barn.
Josefine Ottesen
Gudløs – Det døde land 3
282 sider
Høst & Søn
Udgivet: 05.05.2011
Birte Strandby
