En samling på godt 100 digte. Bemærkelsesværdigt er der ikke et eneste kærlighedsdigt i mellem. Til gengæld er der ganske mange af digtene der kommer tæt på døden, oftest jeg-personens egen død:
Hvem holder min hånd,
indtil jeg når over på den anden side?
Bortset fra spørgsmålet om at holde i hånd er forholdet til døden nærmest længselsfuldt:
Vi skifter spor
over vejen,
langs hækken,
med et henkastet blik mod kirkegården.
De ligger så trygt der i mørket.
Men det handler også om at komme ordentligt af sted:
Når solen er gået ned,
og min skygge har sagt farvel,
må I rydde mine skabe, brænde hvert et brev,
fragå jer arv og gæld.
Men lov mig at brænde mine klæder,
før låget skrues i,
mine følelser sidder uden på tøjet.
Nogle digt minder om Piet Heins gruk som for eksempel:
Rettidig omhu
Hvorfor jeg græder? spørger du .
Jeg græder ikke over noget nu,
jeg begræder,
at jeg ikke græd, da jeg sku’.
Andre steder virker det som om Benny Andersen har inspireret:
Skygger skærmer fortrængningen,
indtil benægtelsen sveder tran.
Den Andersen’ske inspiration fornægter sig heller ikke i dette digt:
Hvad bliver det til?
Af jord er du kommet, men ikke for at blive.
Til jord skal du blive, selv om du lige er kommet.
Af jord skal du igen opstå …
Denne kommen og gåen
plager mig af og til.
En af Benny Andersens digtsamlinger hedder netop Denne kommen og gåen.
Andre gange er ny ammunition til ordspilssamlingen:
Styretøj
Frihed er
evnen til at kunne
og styrken
til at lade være.
Og i enkelte digte er der fantastiske ordbilleder:
Sprøjtemiddel
Signifikant inkvisition
sorte galdesten mellem syntetisk mørtel i brand.
Mirakler bagbinder
afskårne buketter fra i fjor.
Fremelskelsens resignation flyder i gaderne
mellem pesticider med nattegn.
Det med metaforer og ordspil fortsætter:
Pint under pommes og piratos
…
Sammensatte ofre for indskudte sætninger
uden punktum
opsøgt af Poirots altoverskyggende lyskegle.
Generelt spændende leg med sproget, nogle få banaliteter, men absolut en læsning værd.
Knæsat
en tid med et spil om betvingende hjerter i vin og vals.
Overkroppen bærer et ansigt formet til ukendelighed
fra mindernes gryende morgen.
Depoter på kinder og hals blødgør
kraniets tyngende bevægelser,
som han står der i sit ansigts sved.
I skarp profil skimtes den øverste del
af det faldende tyngdepunkt.
De fem sanser ser bælgøjet til, den sjette er faldet i kurs.
…
Forholdstal
Hadet over tilstedeværelsen
er større end
kærligheden under fraværet
og mindre end
hadet over dømmekraften.
Hans-Jørgen Vestergaard
108 sider
mellemgaard
Udgivet 2015
Birte Strandby
