Denne selvbiografiske roman kunne også have haft titlen ’Man gjorde et barn fortræd’ som Tove Ditlevsens roman fra 1941, omend selve mishandlingen mere ligner den hovedpersonen i hendes senere ’For barnets skyld’ fra 1946 er udsat for.
Forskellen på Ditlevsens personer og Heape, er udover det åbenlyst selvbiografiske element, at Heape får fundet muligheden for at forlige sig med barndommens svigt – efter mange år.
En del af hovedpersonens liv domineres af forældrenes mærkelige magtkampe. De er mødtes i Tyskland efter krigen udsendt af engelsk militær med styr på tingene, og ifølge Heape er det tilbageflytningen til England og det at komme ud af den militære orden, der er medvirkende til at vælte familieforholdene.
Heapes far ignorerer ham, og hans mor skaber en tilknytning, der er symbiotisk på en næsten sygelig måde og vedligeholdt med hendes manipulerende talent for at få drengen til at føle sig skyldig. De få gange drengen og hans far forsøger at skabe et fællesskab, bliver det saboteret af moren, og da han bliver en ung mand får han den status som morens beskytter, hans far skulle have opretholdt.
Hovedpersonen laster sine forældre for problemerne, men som læser stødes man også af det umenneskelige i at sende en syvårig på kostskole. En lærer på kostskolen viser drengen interesse grænsende til det incestuøse, men en lydhør rektor afskediger læreren. Den næste kostskole, hvor han begynder som 11-årig, viser sig at give ham psykisk større belastninger og påføre ham værre krænkelser. Heape klarer sig dårligt i skolen, men opbygger sine egne forsvarsværker, og senere udvikler han talent for sport, hvilket giver ham lidt status blandt kammeraterne. Først omkring 18-års alderen opdager en kunstlærer hans talent i den retning, og først da bliver han i stand til at gøre op med både farens og morens egoistiske dominans i hans liv.
Chris Heape
230 sider
EC Edition
Udgivet: 2012
Birte Strandby
