Forfatteren/fortælleren, Kristoffer, skriver til en TV-personlighed, som han kalder Penelope. I begyndelse er det ømme kærlighedserklæringer både til en Penelope, som Kristoffer ikke kender, men også til en anden Penelope, en tidligere hustru.
Kristoffer fortæller om sine følelser for Penelope, om hvordan han istandsætter sin lejlighed og i en periode om den mad, han laver – med en vis sans for at kæle for smagsløgene.
I andre breve skriver han, at han er tvangsmedicineret og tvangsindlagt, men det fremgår ikke klart, hvorfor han er det. Anklagen mod psykiatrien er hele tiden til stede, og i enkelte breve bliver Penelope gjort til repræsentant for … det paranoide terrorsystem, hvor I bekæmper ubeviseligt vanvid.
Kristoffer har det dårligt, men udtrykker sig smukt, begavet, og det er tydeligt, at han opmærksomt følger med i nyhederne og dagens debatter, ligesom han har en solid ballast inden for historie og litteratur.
Psykiatriske sygdomme afvises: Der findes ikke psykiatriske sygdomme. Der findes variationer over de klassiske temperamenter.
I øvrigt er fællestrækket for de indlagte på Psykiatrisk Center Ballerup, at de er kærlighedsløse, og han vurderer selv, at siden hans diagnose i 2001 – romanen slutter i 2015 – er tandlægen den person han har haft mest fysisk kontakt med – i forbindelse med de almindelige tandeftersyn.
Godthåbsvej-journalen
Kristoffer Tobias Henrichsen
215 sider
Skriveforlaget
Udgivet: 2016
En brevroman
Birte Strandby