Forfatteren debuterede i 2008 med romanen Vandel. Nu er scenen rykket til København, men det bliver den ikke dårligere af.
Tresserne var et årti, hvor danskere og andre på velfærdsbølgen gjorde rigtigt meget for at se ud, lufte status og klassetilhør indtil ungdomsoprøret: Al den pænhed er som kloroform (fra visen Storkespringvandet). Men ifølge denne roman lever pænheden stadigt endda i gennemførte udgaver. Således juristen Aksel Larsen – ikke opkaldt efter en politiker – der trives med sit vellønnede job og sit varme og lykkelige parforhold, der indtil videre har resulteret i lille Villads. Kæresten Anne Mette er læge, og de lever sammen den tilværelse, de omhyggeligt har valgt. Tilsyneladende. De er med alt deres overskud også aflastningsfamilie for Gloria, hvis mor har et misbrugsproblem. Gloria er ikke længere et barn, hun er sytten og trods den periodisk fjendtlige adfærd ikke ganske utiltrækkende. Kan hun skubbe til den perfekte tilværelse?
Romanen gengiver en midtvejs- og livskrise af dimensioner, men måske handler det i virkeligheden om at køre det ungdomsoprør, som Aksel tilsyneladende aldrig har turdet gennemføre. Aksels personlighed er overbevisende. Han er vægelsindet og fuld af undskyldninger overfor sig selv og omverdenen, han demonstrerer netop den evindelige pænhed, der fungerer som en forsikring, og under hvis dække enhver handling kan begrundes og gøres til noget nogenlunde rationelt. Indtil man får mistanke om, at han måske er en anelse lettet over forløbet og får maks ud af den anderledes tilværelse, der får ham til at cykle hastigt mod sygehuset med en blødende alfons (efter kollision med en elkedel) på bagagebæreren.
Pirrende, fornærmende, spørgende.
Forfatter: Jacob Berner Moe
200 sider
Forlag: Gyldendal
Udg.: 09.04.2010
Birte Strandby
