Velkommen til britisk overklasse, den uhyrligt overfladiske overflade, som i dette værk tages under skånselsløs behandling af en fortæller, som ikke lægger fingre imellem for at udstille sprækkerne i de glamourøse billeder, man som almindeligt dødelig kunne tænkes at have af disse umådeligt rige, bekymringsløse væsener, der bevæger sig rundt i en verden langt fra den, de fleste kender.

Det er underholdende og skræmmende, sjovt og helt forfærdeligt trist at følge Patrick Melrose og hans omgangskreds i deres dekadente og ignorante handlemønstre, som St Aubyn på effektiv vis formår at skabe et dybdegående indblik i.

Mød Patrick Melrose, romanernes omdrejningspunkt, søn af den sorteste i et ellers overvejende sort persongalleri, David Melrose, manden med retoriske evner så stærke, at han formår at overbevise sig selv om, at det at voldtage sin femårige søn blot er resultat af ønsket om at sørge for en ordentlig opdragelse.

Hvis han havde begået en forbrydelse, var det at være for nidkær med opdragelsen af sin søn. Han var sig bevidst, at han allerede var fyldt tres, og der var så meget at lære ham og så lidt tid.

Og selvom denne næsten-djævel allerede er død ved anden romans begyndelse, spøger hans ånd, ikke underligt, gennem hele både anden og tredje roman.

I anden roman, Dårligt Nyt, er vi med Patrick, der nu er i begyndelsen af sine tyvere, i New York, hvor han, med forvirrede følelser, er på den mission at afhente sin fars jordiske rester.
Han har udviklet et voldsomt og destruktivt stofmisbrug, der driver ham ud i de yderste afkroge af sin eksistens’ grænselande og selvom det er rædselsfuldt at være vidne til nedturen, er det hele beskrevet med tilstrækkelige mængder ligegyldighed, sarkasme og foragt for omverdenen, til at nedturen på en bizar måde bliver spiselig. Misbruget er primus motor i denne del af værket, som det formodentlig er det for enhver misbruger og den illusion at der skulle findes nogen som helst kontrol over stofferne, gøres helt og aldeles til skamme i en episode, hvor Patrick, desperat efter heroin, nær bliver stukket ihjel på gaden og efterfølgende mislykkes i at stikke sig med en sprøjte der hverken er ren eller har de rette proportioner.
Barndommens ydmygelser og omsorgssvigt stråler således igennem i de destruktive kræfter der har overtaget anden roman i værket.

I tredje og sidste roman, En Smule Håb, som foregår cirka ti år senere, møder vi en noget mere voksen Patrick, som bl.a. har lagt misbruget bag sig og taget en beslutning om at gøre et aktivt forsøg på at håndtere sin barndoms traume. Foragten og livsleden synes her at være erstattet af en mere reflekteret og dybsindig tilgang til tilværelsen og de vilkår den byder én.

Han vidste, at gemt i det høje græs i en tilsyneladende uforudsigelig fremtid var rædslens og de gamle mønstres stålskinner allerede lagt. Det, han pludselig og med hver eneste celle i kroppen ikke længere kunne holde ud, var at han skulle gennemleve den skæbne, som fortiden havde beredt ham, og lydigt følge skinnerne, mens han bittert betragtede alle de veje, han hellere ville have fulgt.

St. Aubyns sprog kan være både ligefremt, grimt, sjovt, selvfølgeligt, men også, som i dette eksempel, virkelig smukt, og effekten bliver en fin balancegang mellem grin, væmmelse og en klump i halsen.

Denne del har en stor fødselsdagsfest i centrum, som optager og samler stort set alle karakterer vi har mødt gennem de forrige romaner, samt introducerer os til en håndfuld nye.
Igen understreges forfængelighed, snobberi, nederdrægtighed og dekadence med den samme humor og ironi der i det hele taget gør bogen en fornøjelse at læse. Ingen, end ikke royale personligheder, går i denne sidste del fri for St Aubyn’s skarpe pen og det lader læseren tilbage med det indtryk, at penge i kombination med titel, lediggang og magt nødvendigvis fremavler de mest primitive og uelskværdige karaktertræk i mennesker, der gemmer sig bag dyre biler, overdådige kjoler og smukke elskere.

Du griner lidt, du græder lidt, du forarges lidt, du hader lidt og når det hele er ved at være ovre, tilgiver du lidt. St Aubyns romaner om Patrick Melrose er helt sikkert anbefalelsesværdig og begavet læsning. Kom bare i gang.

Glem Det – Dårligt Nyt – En Smule Håb

Edward St Aubyn

Oversat fra engelsk af Camilla Christensen
451 sider
Gads Forlag
2015

Anmeldt af Tea Stræde Spile