Hvis man læser krimier, så ved man godt, at der ved giftmord i gamle dage ofte blev brugt arsenik. Tilbøjeligheden til giftmord med arsenik er ikke taget ud af den blå luft. I England i midten af 1800-tallet kunne man købe arsenik hos den lokale købmand. Arsenikken blev brugt til rottebekæmpelse, men det var ikke altid kun rotter der fik giften. I 1837-39 blev der rapporteret 506 dødsfald i London og Wales som følge af arsenikindtagelse. Tallet kan have været højere, ikke alle arsenikdødsfald blev indberettet.
I nogle tilfælde skyldtes dødsfaldene en lemfældig omgang med produktet, og i andre drejede det sig om mord. Forældre kunne vælge at dræbe et barn, hvis de stod i en begravelsesforening og således få udgifterne til en pæn begravelse betalt, give den billigste begravelse til barnet og indkassere differencen.
Ægtemænd med livsforsikringer var også mulige drabsemner, og det var især denne periode der skaffede kvinder ry for at dræbe med gift. Man kan sige, at arsenikkens udbredelse også fortæller en historie om fattigdom og magtesløshed.
Men det er ikke kun englænderne der dyrker det frie markeds modstand mod regler. De fleste lande har i 1800-tallet restriktioner på deres giftsalg, men i femtenhundredetallets Italien var giftmord så udbredt, at englænderne kaldte det for ‘italianated’.
Jakob Eberhardt har fulgt arsenikken gennem historien, og det er artig læsning, men bogen byder på mange andre gifte. En gift kan optages på fire forskellige måder: via luften, via fordøjelsessystemet, gennem huden og med en indsprøjtning i væv eller blodkar. En del af de mange giftdødsfald skyldtes uvidenhed. Romerne brugte bly til at lave vandrør, og engelske hattemagere brugte kviksølv til at blødgøre skind. Det er her Lewis Carrolls gale hattemager dukker op.
I 1800-tallet begyndte udviklingen af retsmedicin og toksikologi. Giftmord er uhyre sjældne idag, og opmærksomheden på stoffers negative indflydelse på omgivelserne er stadigt stigende, men nogle stoffer når at forårsage katastrofer, inden de bliver forbudte såsom thalidomid og sprøjtemidlet DDT.
Bogen er fint layoutet. Billedmaterialet er komplementerende og fascinerende, blandt andet er der et maleri af John William Waterhouse forestillende Medea der blander gift til Jason, og et af de tre Borgia-søskende der serverer vin for en gæst.
Gift er et spændende, gennemarbejdet værk tilpasset den nysgerrige læser der måske har begrænsede forkundskaber om emnet. Her finder man også tekster om brug af gifte i krigsindustrien – og modsætningen: anvendelse af naturens stoffer – til helbredelse.
Gift
Fra dødelig dosis til mirakelmiddel
Jakob Eberhardt
246 sider
FADL’S Forlag
Udgivet: 2022
Birte Strandby
