Jo Nesbøs krimiserie om den alkoholiserede og temperamentsfulde kriminalkommissær Harry Hole fra Oslos politis drabsafdeling er med rette blevet en international succes, og Harrys fans kan også følge med i hans meriter i en populær tv-serie.
Efter de efterhånden mange tusinde sider i selskab med den underholdende Harry Hole, så må vi desværre nu acceptere Nesbøs ord for at det niende Hole-eventyr, Genfærd, bliver det sidste vi får i den serie.
Nesbø slutter sin serie i lige så overlegen stil, som han har holdt hele vejen igennem. Vi har fulgt Harry i Politiet, da han blev fyret efter druk og volds-skandaler. Han har kæmpet med de mest voldsomme nedture, men da Genfærd starter, har Harry boet tre år i Østen og har fået hold på sig selv. Han har kvittet sit misbrug og blevet en sund, rask og kraftigt arret Harry Hole. Harry flyver tilbage til Oslo fra Hong Kong.
Harrys stedsøn, Oleg, fra det lange forhold med kæresten Rakel er blevet fængsler for mord. Oleg er blevet junkie, og han er nu fængslet for mordet på en anden narkoman og pusher. Rakel har kaldt Harry til for at bevise Olegs uskyld.
Harry besøg tilbage i den osloske underverden kommer ikke til at gå stille af sig.
Politiet vil helst afslutte den ligetil sag: Junkie skyder junkie, men Harry når dårligt at begynde at grave i sagen, før der er et drabsforsøg på Oleg i fængslet. Desuden er en narkobetjent fundet myrdet, og et helt nyt syntetisk narkotisk stof – Violin – stærkere og ‘bedre’ end heroin, er i fuld gang med at erstatte og overtage heroinmarkedet.
Det er en spændende og godt snoet thriller, vi her får serveret i en hårdtslående udgave med mord, vold, narkosmugling, -handel og ditto fremstilling, gangsterkarteller og iskold korruption på alle niveauer. Harry er som altid en uhyre sammensat figur. En ensom korsfarer, der egentlig har ædle motiver, men alligevel ofte kommer helt galt af sted, selvom han mener det godt, er han tidligere bukket under for sin hidsighed og nogle gange ensporede og blinde forfølgelse af mål.
Nesbø bruger også et trick, som vi kender rigtig godt fra Camilla Läckberg, med at lade en afdøds tanker afsløre en del af begivenhederne. Her er det den unge mand som Oleg anklages for have myrdet, hvis sidste tanker vi følgerbogen igennem.
Både venner og dødsfjender venter på Harry ved tilbagekomsten. Ingen fans kan undvære 9’eren.
Genfærd
Forfatter: Jo Nesbø
Oversættelse: Allan Hilton Andersen
456 sider
Forlag: Modtryk
Udg.: 10.10.2011
5 glober
Jan Vandall