Frederik booker ind på et hotel. Hotellet styres med hård hånd af Henriette. Hendes døtre arbejder der også, og hendes søn Rasmus har arbejdet der, men er nu – viser det sig – forsvundet. Dagene går. Der er travlt på hotellet, et sandt rend af gæster. Frederik går for sig selv. Han drikker og kaster op, og forelsker sig i Henriettes datter Pus.
De første mange sider er romanen stilfærdig og følelserne underspillede. Der er kun få dramaer, men et af dem går på, at en guide har set kokken tisse i sovsen, og et senere handler om, at Henriette banker kokken. Men Frederik synes, at maden er udmærket. I slutningen viser det sig, at både Frederik og Henriette har lig i lasten, rent bogstaveligt, og måske bliver Frederik hængende på hotellet.
Forfatteren har gået på forfatterskole, og det kan man se – fordi forfatterskolens elever angiveligt har fået nogle værktøjer, der gør dem i stand til at bruge sproget til andet og mere end mailkorrespondance. Til gengæld kan man diskutere bogens idé: Det er som om slutningens voldsomme afsløringer er hæftet på for at belønne læseren for at have arbejdet sig igennem de omhyggelige, men tålmodighedskrævende rolige sætninger der præger bogens første del.
Det er som at læse Raymond Carver eller Robbe-Grillet, i hvis romaner kun overfladebevægelser registres og læseren selv skal gætte sig til de – sandsynligvis – heftige følelser under overfladen. Genfærd har også tydelige minimalistiske tilbøjeligheder, selv om Frederiks tanker og holdninger er tilgængelige for læseren. Personerne stiller store spørgsmål til livet og til hinanden, men svarene er små og utilfredsstillende.
Genfærd
Dennis Gade Kofod
154 sider
Rosinante
Udgivet: 22.02.2013
Birte Strandby
