Et forsvar for Generation Z, som arbejdsmarkedet tydeligvis ikke rigtigt forstår. 

Emilia van Hauen indleder med at beskrive de i fire aldersgrupper der er på arbejdsmarkedet lige nu: Boomere, Generation X, Generation Y og Generation Z. Generation Z er dem der er født mellem 1995 og 2010, altså de sidst tilkomne på jobbet. For at sætte forskellene på grupperne under lup har van Hauen målt på en række parametre såsom personlig udvikling, idealisme, humor, arbejdsværdier, forhold til digitalisering.

Boomerne er pligtopfyldende, sætter pris på vaner og kontrol og bryder sig ikke meget om forandringer. X’erne er ikke helt så vilde med kontrollen, men klarer sig fint med deadlines, og de betragter udvikling som en (arbejds)livsbetingelse. Y’erne har fanget fidusen med digitaliseringen, de vil gerne anerkendes, og de vil gerne coaches. Generation Z har fået understøttet kreativiteten i skolen, og de forventer at blive inddraget og være med til samskabelse. Generation Z skulle ydermere være den generation der er mest fællesskabsorienteret – en dyd der her er udregnet på baggrund af deltagelse i politiske aktiviteter. 

Selv for et kort blik giver generationernes forskelligheder en risiko for et konfliktfyldt arbejdsliv. Men ifølge van Hauen er der mulighed for at påvirke arbejdsmiljøet, så forskellighederne i stedet bliver arbejdspladsens force. Det handler om at tage fat i begreber som tillid, personlighed, skills og mening. Eksempelvis kan tillid øges i det sociale rum ved at handlinger gøres forudsigelige og ved facilitere mere samarbejde. Er der stor tillid på jobbet, bliver det nemmere at tænke kreativt, og man bruger mindre krudt på at kontrollere. Sjovt nok påvirker det både tillid og arbejdsplads positivt, hvis direktøren bor under fem kilometer fra virksomheden og har børn i samme skole som sine medarbejdere. Ifølge forskere fordi en investering i nærområde også påvirker tilliden for medarbejderne i nærområdet. Det sidste er fra en forskningsartikel, (der sandsynligvis er udgivet efter kommunalreformen fra 2007).

Når man taler trivsel i jobbet, kommer man nærmest pr. automatik ind på unges trivsel eller mistrivsel i dag. Her har forfatteren lavet en liste over, hvilke faktorer der påvirkede tilværelsen for Generation X og hvilke der påvirker Generation Z. Og her er der sket noget. Hvor generation X fortrinsvis skulle forholde sig til familie, venner og sport, så er Generations Zs liste i en helt anden kaliber med heftigt indhold af CV-grooming, krop, kost og meget mere der måtte påvirke den unges liv. Presset er blevet tydeligere. Samtidigt kan det fastslås, at skrøbelige unge også er en gruppe der har ændret sig. Nu kommer en del af dem fra det bedre borgerskab, fra veletablerede familier og forældre med lange uddannelser. Så de faktorer der tidligere garanterede en lettere løbebane, har ikke længere samme betydning.

Livet er blevet kompliceret, og vi kommer heller ikke udenom smartphones, skærmtid, selvskade og sociale medier. Klimaangst får også et helt kapitel. Det er en reel psykisk tilstand for mange unge, omend man her i landet let kunne få det indtryk, at de unge ret konsekvent overtager forældrenes dårlige vaner.

Generationen der skal redde verden er god at have i tankerne, når der skal arbejdes med tillid, mening og transparens især på arbejdspladser med stor aldersspredning. Bogen rummer forslag til strukturering af fremtiden med det bedste fra alle generationer. Den er spækket med referencer fra Taylor Swift til Frances McDormand, forskellige klimaaktivister og sociologer. Det er relativt let læsning omend ret vidtspændende, og muligvis er det vejen til arbejdspladser med en progressiv tilgang til dagens store problemer.

Klimakrisen er ikke et resultat af, at én generation har svigtet. Det er et helt system, der har fejlet. …

Det seneste år har vi fået øjnene op for kolonialisme, racisme, ulighed, undertrykkelsen af kvinder og andre kønsminoriteter, og hvordan disse magtdynamikker spiller en central rolle i klimakrisen. (Selma de Montgomery)

Generationen der skal redde verden

med lidt hjælp fra os andre

Emilia van Hauen

288 sider

Gyldendal

Udgivet: 24.01.2024

Birte Strandby