I anledning af Grundlovsdag skal Ringlebæk Garden spille for kongen på Amalienborg Slotsplads. De begynder marchen på Ringlebæk Skole med tambourmajoren i spidsen. Han kender vejen til slotspladsen, men så er der alligevel et kryds, hvor han kommer i tvivl, og så marcherer de ombord på et skib. Man kan kun gætte hvor det sejler hen, men efterfølgende går garden forbi Eiffeltårnet og Colosseum, over bjerge og tæt forbi en pyramide. Og da tambourmajoren bestiller 16 hotdogs får han at vide, at det kan han ikke få, for nu er de i Grækenland.
Turen bliver både anstrengende og nogle steder lidt farlig. Gardens otte medlemmer beslutter sig for at overtage rutelægningen, men de holder stilen og går altid lige ud.
Der er også en del stil over repertoiret der omfatter ‘Kong Christian’, ‘Der er et yndigt land’, ‘Du danske sommer’ og andre velkendte sange fra den danske sangskat
Illustrationerne er i særklasse. De fylder alle hvert et dobbeltopslag, og teksten er anbragt, så den ikke forstyrrer billedet. Billederne er flotte og farverige, hvadenten det er en dansk havn, centrum af Rom eller Arktis med nordlys og det hele.
Sjov og fantasifuld, og bogen fint bruges som afsæt for at tale om musik og rejser – eller måske bare om stedsans! Eller man kan bare nyde illustrationerne
Garden som gik til højre i stedet for til venstre
Fridtjof Stensæth Josefsen og Bård Sletvold Torkildsen
Oversat af Dal Michaelsen
40 sider
Jensen & Dalgaard
Udgivet: 11.03.2025
Birte Strandby