Det er udmærket med ytringsfrihed, så længe det ikke forstyrrer regeringens politik.

Michael Dobbs skrev i 2009 Cubakrisen – Kennedy, Khrusjtjov og Castro på randen af atomkrig, der ligesom dette værk er minutiøst udarbejdet og imponerende som historisk dokumentation. Ligeledes imponerende men måske ikke overdrevent læsermotiverende er Dobbs’ forkærlighed for mange detaljer, hvor ikke alle synes relevante for sammenhæng og forståelse. Eksempelvis ved vi meget om Roosevelts sygdom – og om ambassadør Harrimans datters forkærlighed for at lave sjove drinks.

Som bekendt mødtes Roosevelt, Churchill og Stalin på Jalta for at diskutere afslutningen på 2. Verdenskrig. Amerikanerne ville gerne have russernes bistand til at afslutte krigen i Japan, Roosevelt skønnede, at kunne man stoppe japanerne med det samme, så ville det spare 200.000 amerikanske liv. Stalin mente – med en efterligning af amerikansk retorik – at det ville være vanskeligt for ham at retfærdiggøre en krig mod Japan overfor det russiske folk, medmindre de kunne se en klar fordel ved det.

Desuden var Polen  især et diskussionsemne med en eksilregering i London og en af Den Røde Hær etableret regering i Lublin. Stalin ønskede den polske grænse flyttet 300 kilometer mod vest, og dermed tvangsflytte 12 millioner mennesker og gøre Polen til sovjetisk lydstat. Churchill var modstander – for Churchill var Polen Chopin og brave polske officerer under britisk kommando. For Roosevelt var det seks millioner amerikanske stemmer fra polske indvandrere.

Tysklands krigsskadeerstatning til Rusland og etableringen af FN var andre emner på konferencen.

At tyskerne var ved at tabe var helt klart, men afslutningen kunne have flere udfald. Stalin mente, de britiske tropper skulle flyttes fra Italien til Jugoslavien og Ungarn for at støtte Sovjets angreb på Wien. Ydermere var ’de tre store’ ikke enige om, hvem der skulle gå mod Berlin.

Amerikanere og englænderne havde tidligere aftalt fælles krigsmål, blandt andet: ingen territoriale ændringer, der ikke er i overensstemmelse med de berørte folks frit udtrykte vilje, styreformen vælges af folket, og der skal være uindskrænket ret til at besejle åbent hav. Stalin så anderledes på det, han var – med bogens ord – som leder udtryk for en slags pervers darwinistisk logik, stærk og paranoid, og han var en proletariatets diktator.

Men det var ikke kun Stalin mod Roosevelt og Churchill. Roosevelt og Stalin diskuterede mulighederne for at etablere et amerikansk-sovjetisk-kinesisk mandat over Korea uden om briterne. Og i al hemmelighed eksperimenterede amerikanerne med atombombeudvikling i New Mexico.

Jalta-konferencen blev afsluttet med store ord men fortolket vidt forskelligt, og problemerne vokser, hvor de tre nationer mødes. Især når russisk fattigdom mødes med vestlig rigdom som det sker, da Berlin er indtaget.

Andre samarbejdsforsøg kuldsejler: Amerikanerne får lov til at plante en luftbase i Ukraine. Det er praktisk, når der skal bombes i Tyskland, og det vil give Rusland og USA øvelse i samarbejde med henblik på at stoppe Japan. Men luftbasen afsløres og bombes af tyskerne.

Russerne går solo efter tyrkiske besiddelser: briterne og amerikanere på deres side arbejder på at forhindre at nordiranske oliefelter går til Sovjet.

Hver gang nationerne mødes, opstår vanskeligheder. Vesten stiller krav om, at Sovjet indfører frivillige valg, men det er ikke et af Stalins mål. I stedet bliver det hemmelige politi almægtigt både i Sovjet og i lydstaterne, og pressefriheden afskaffes.

I USA dør Roosevelt og efterfølges af Truman. Japan overgiver sig efter udspil af det Truman betegner som ’royal straight flush’ (= atombomben) og den russiske hærs invasion. I bogen betegnes atombombeangrebet som vellykket, men for menige i resten af verden er det måske et billede af flygtende med ulykkeligt nøgent barn i forgrunden, der sidder på nethinden.

Sidenhen kommer Potsdamkonferencen med ca. de samme deltagere – Truman i stedet for Roosevelt. Der er uenighed om hvad man gør med den tyske flåde. Stalin vil dele den. England finder, at den skal destrueres.

Forholdet mellem de tre store var godt, så længe der var en fælles fjende, men i løbet af kun seks måneder kan man fastslå, at Jaltavisionen – et besejret, forenet Tyskland regeret af De Allierede i fællesskab – ikke længere er muligt.

Der er fotos af forskellig historisk relevans i bogen. Der er fine beskrivelser af Roosevelt, Churchill – og hans alkoholforbrug, og Stalin – sidstnævnte er en sådan karakter, at han alene kan retfærdiggøre ethvert demokrati, uanset hvor dårligt det måtte fungere.

I øvrigt kommer begrebet kold krig fra Orwells roman fra 1945, Kammerat Napoleon.

Fra verdenskrig til kold krig – Fra Jalta til Hiroshima – 6 måneder i 1945

Michael Dobbs

Oversat af Morten Visby

461 sider

Informations Forlag

Udgivet: 08.11.2014

Birte Strandby