En frustationsbog – ikke ulig andre angreb på tidsånd og tendenser fra midaldrende, hvide mænd der hader Judith Butler.

Der er meget, man kan frustreres over i dagens Danmark, og man må medgive Jalving, at dannelse har strenge kår for tiden. Vi har for lidt klaverspil, integralregning og landevejscykling, for mange hurtige udmeldinger på techgiganternes indbringende medier. 

At vores unge lider af mistrivsel er et kæmpe problem, men skyldes det, som Jalving mener, at de unge har for mange valgmuligheder, og at de selv gøres ansvarlige for valg af fremtid, for valg af køn, for forkerte valg?

Men hvordan er det med trivslen hos børn, der kan se forældrene fortsætte en overforbrugerisk livsstil, der er ødelæggende for klima og miljø. Det frie valg er måske skræmmende for børn og unge, men endnu mere skræmmende er det, at forældregenerationen bruger deres frie valg til at køre en livsstil der ødelægger den verden, ungerne skulle have arvet.

Som sædvanligt hos Jalving er der udfald mod indvandring, en beklagelse over at Danmark ændrer sig, at homogeniteten og nærheden forsvinder. Men tingene har jo altid ændret sig, og det ville klæde danskerne og andre vestlige nationer at tage ansvaret for det, vi ødelægger i den omgivende verden, hvad enten det er skovfældning eller udvinding af kobolt.

Jalvings kritik går især ud over wokeismen, der ifølge de fleste er stukket af langt ud over det rimelige. Både woke moralismen og de alt for mange valg kan man også finde en kritik af hos Torsten Skov i Pseudoforskning og Morten Albæk i Falske sandheder i livet. En uddybning kan man også finde hos Kasper Støvring og Henrik Dahl. I forbindelse med indvandring kommer også den for et bestemt segment evige kommentar om fængselsstatistikker, selv om det for længst er dokumenteret, at inddrager man de socioøkonomiske faktorer, så er der procentvis ikke flere indvandrere end danskere i de danske fængsler.

Jalving skriver: 

… det ville være en fordel for alle parter, hvis flere moderne kvinder forstod at svinge en syngende lussing … 

Et budskab fra historien om at respekten for kvinder tydeligvis ikke er slået igennem. Skal vi virkeligt bruge vold?

Man betages let af den hurtige retorik, der smukt udtrykker passion og hensigt, også selvom den ind i mellem afslører sig selv – i en rap kommentar om ghettolandet står der: Hvis sorte flytter fra et ghettoområde, er det social mobilitet. Hvis hvide gør det, kaldes det ‘hvid flugt’ … MEN det er jo ikke det samme: de første flytter væk fra flokken, mens de andre flytter sammen med flokken.

Det samme gør sig gældende i behandlingen af mandighed – efter at identitetspolitikken har fået med spanskrøret: Mandighed har som regel en virkning på begge køn. Se på Marlboro-manden eller New Yorks brandmænd den 11. september 2001. Døde flere Marlboro-mænd ikke af lungekræft, og hvad har det med mod hos brandmænd at gøre?

Forfatteren gør god brug af filosofiske referencer, og læsningen er lidt af en personligt farvet tour de force rundt i tidens tendenser. 

Forsvar for almindeligheden

Mikael Jalving

190 sider

Hovedland

Udgivet: 2022

Birte Strandby