Marianne Horsdal som litteraturvidenskabsstuderende fra Syddansk Universitet vil have mødt blandt andet i forbindelse med studier i tysk renaissance har skrevet denne sprogligt sublime, næsten poetiske bog om en opvækst i Hverringe på Fyn. En opvækst hvor farens stilling som skytte på Hverringe bestemte forholdet til omgivelserne.

Hverringe Gods havde den bedste vildtbestand i landet takket være skytten, men det var også skytten der arresterede folk for krybskytteri, og han skød strejfende hunde og katte. Hans børn – især de to yngste, Marianne kaldet Janne og storebroren Gogo – blev af samme grund aldrig populære i lokalmiljøet, og oven i købet seriøst mobbet i perioder.

Janne fortæller om moren der syer fantastisk tøj til datter og bamser og ved alt om blomsterne. Hun må være indflydelsen der påvirker de fine naturbeskrivelser. Og hun er hustruen som ægtefællen bringer engkabbelejer hvert år på deres bryllupsdag, fordi hun elsker gule blomster. Hun er også en af dem det går ud over, når den patriarkalske familiefar hidser sig op og søger afløb for sin vrede.

Forældrenes påvirkning er uomtvistelig og forfølger især Gogo gennem to brudte ægteskaber, mens Janne har det godt i naturen, men vanskeligt eller kedeligt i sociale sammenhænge. I en periode lader hun sin verden styre af kæresterne:

Efterhånden udviklede hun imidlertid nogle vigtige kriterier for den udvalgte: Han skulle kunne lide Peter Plys. Han skulle sætte pris på naturen.

Selvbiografier er jævnligt småkedelige, men forlenes de med magisk natur og et barns undrende blik, bliver læseoplevelsen en lille smule fantastisk.

Feudale fortællinger

Marianne Horsdal

174 sider

Hovedland

Udgivet: 2021

Birte Strandby