Roman om en håndfuld mennesker midt i en brydningstid: Den ene arver en formue, en anden mister en handicappet søn, og en mister en højtelsket bror i en krig, og herfra breder forandringens dønninger sig ud og berører venner og omgivelser.

Christian bliver pludselig både rig og små-adelig. Hermed følger en trang til at hævde sig, og han udnytter sin opgraderede selvtillid til at forføre en ældre dame, der på sigt kommer til kort, da han skal vælge mellem hende og konen. For en anden ældre dame betyder forandringen, at hun tør nærme sig en herre, som hun har bagt på i længere tid. Og for den pågældende herres vedkommende letter det skilsmissen fra den 20 år yngre hustru. Det bliver indviklet, da en mand scorer sin kones fars hustru, men lykkeligvis for alle parter – incl. den læser der forsøger at bevare overblikket – går forholdet i stykker.

Sproget er på sine steder fristileagtigt, dialogerne virker konstruerede. De ligger et stykke vej fra dagligdagens sprogbrug og understreger tendensen til at forsøge at forlene medmenneskene med mere dydsiret stråleglans, end de sædvanligvis kan bære. Til gengæld er der ingen dom over de mennesker, der stereotypisk får de usympatiske roller.

Trods flere begyndende krisesituationer – en jødinde får smadret sit vindue, hendes næsten lige så jødiske datter vil konvertere til islam – udvikler konflikterne sig ikke, og romanen kommer ikke videre, ligesom der aldrig kommer nogen personificering af det diffust onde i denne verden af gode mennesker. Der er fine iagttagelser, men generelt kunne en ekstra gennemarbejdning have forbedret niveauet.

Hanne Bistrup

156 sider

Forlaget mellemgaard

Udgivet: Maj 2011

Birte Strandby