Farvel, Anders er et lille eftermæle, redigeret af Anders’ mor.
Anders har været musiklærer. Han har undervist i musik i 13 år, og han har skrevet rigtigt mange sange. Hans mor fortæller, at musikken og hans legende tilgang til tilværelsen har karakteriseret Anders’ 43 år lange liv.
Layout og billeder har været det vigtigste i bogens tilblivelse. Her er en lang række børnetegninger med hjerter og smukke ord – ‘verdens sødeste musiklærer’ – tegnet og skrevet til Anders. Dernæst er der nogle korte tekster der bidrager til at fortælle om, hvem Anders var. Ydermere er der billeder fra hans grav pyntet med blomster og kort.
Alt i alt er det en pæn bog og en pæn afsked med et elsket menneske. For en udenforstående kan det også være en måde at vise, hvordan man kan tage afsked, selvom man ikke ønsker sig alt for mange bøger af den type i reolen.
Farvel, Anders
Channe Bjerringgaard
51 sider
mellemgaard
Udgivet: 2025
Birte Strandby