Under restaurering af et gammelt hus i Strandgade i Helsingør findes i kælderen et mumificeret lig af en ung mand. Til retsmediciner Gerda Ebelerins store fryd, for den slags er sjældent. Hun døber mumien Farao, mens hendes veninde Agnes Hillsstrøm og hendes makker Thor Belling får overdraget opklaringen af, hvem den unge mand var, og hvem der myrdede ham fornemligt engang i 1978.

De to garvede og noget bedagede kriminalefterforskere får i den nye kriminalroman af Lars Kjædegaard ros af chefen for deres indsats, da de opklarede en række mord, beskrevet i Paradise.

Hillstrøm og Billing er på totalt bar bund. Hvem er den unge mand, hvorfor og af hvem blev ham myrdet og gemt væk i en kasse i en kælder?

De to opsøger Leif Hesselund, som er søn af ejeren af huset i Strandgade i 1978. Han bedyrer, at han absolut ikke kender til noget mord i faderens hus. Han var dengang flyttet hjemmefra.

Et stykke henne i bogen møder vi tvillingerne Jan og Kim Flod, som driver en større vognmandsforretning.  De er store, de er barske og noget så voldsparate.

Det viser sig, at de nu er mere end nervøse for, om Leif  taler løs om sandheden om mordet for de mange år siden. For den kender han – og den er de to brødre en del af

Spændingen i romanen udgøres nu af, om Hillstrøm og Belling finder ud af, at Leif Hessellund, der lever stille og tilbagetrukket,  havde/har en forbindelse til brødrene Jan og Kim.

Det er ganske probert arbejde Lars Kjædegaard her præsterer, skrevet i et letflydende sprog uden dikkedarer  – og med en stærkt stigende spændingskurve hen mod de sidste sider.

Farao er bind nr to i serien En Hillstrøm og Belling-Krimi. Lars Kjædegaard (f. 1955) har siden 1981 skrevet mange bøger og er i følge forlaget en af de mest læste krimiforfattere i Danmark.

Farao

Kriminalroman

Forfatter Lars Kjædegaard

270 sider

Udkom juni 2025

Gyldendal

Anmelder Bjarne Gregersen