En minutiøs gennemgang af de handlinger og holdninger der førte til udbruddet af første verdenskrig. Bogen indledes med en uddybning af begreberne nationalitet og nationalisme, som disse så ud i begyndelsen af århundredet. Dette fordi den tiltagende nationalisme skaber grobund for spændinger og kriser på Balkan, i Polen og i Frankrig. Ligeledes ændres magtbalancen i årene op til 1914.
For at gøre rede for magtbalancen går forfatteren tilbage til Napoleon og slaget ved Waterloo, men nævner i samme forbindelse at Frankrig i virkeligheden gav afkald på sin hidtidige magtposition i Europa 10 år tidligere, nemlig da Nelson ud for Kap Trafalgar slog både den franske og den spanske flåde. I mellemtiden har også Tyskland ændret sin magtposition og er blevet et samlet rige, der 1888-1918 regeres af kejser Wilhelm II. Her er orden og kontrol. Økonomisk og industrielt er Tyskland førende i Europa. England har som ørige og kolonimagt sin særlige status og Europas største flåde, men Tyskland begynder en flådeoprustning allerede i 1890 under Bismarck.
Ruslands militær er ikke noget særligt, og i 1905 taber landet en krig til Japan, hvis flåde russerne har undervurderet. Tyskland forventer med Schlieffen-planen at kunne slå Frankrig og Rusland, hver for sig, men franskmændene udvider i 1913 værnepligtstiden til tre år, og russerne begynder at udbygge jernbanen, så en mobilisering kan ske hurtigere.
Udover kolonikapløb og våbenkapløb syder Europa af uoverensstemmelser. Blandt andet er Frankrig og Tyskland uenige om Marokko, men striden bilægges ved, at Tyskland får territoriale indrømmelser i Vestafrika.
Bagerst er der uddybende noter såsom tal på de respektive landes flåder, og historiker Erik Stengaard kommenterer Donaumonarkiet, Ruslands ekspansion og Schlieffen-planen.
Bogen gennemgår de implicerede personligheder og hvad de har gjort og ikke gjort for at undgå krigen, men resultatet kender vi:
Der fulgte fire års fantasiforladte myrderier i vestfrontens skyttegrave.
Sten Hansen
254 sider
SKRIVEforlaget
Udgivet: 08.11.2013
