I lighed med andre nylige udgivelser (Himmelspejl og krimien Den sidste gode mand) er her en bog, der mere end antyder, at vi har tabt noget væsentligt på vores vej til glad forbrug.
Jes Bertelsen henviser – som Aksel Bording gør i Himmelspejl – til de gamle kulturers forhold til videnskab og religion, og nævner at videnskaben var et forsøg på at nå Gud. Verdens store globale miljø- og overbefolkningsproblemer er opstået ved industrialisme, imperialisme, nationalisme og egoisme dvs. ensidig fokusering på materielle fremskridt. Og det er nødvendigt for en fornuftig fremtid med en bevidst helhedsforandring mod et globalt ansvarligt helhedsperspektiv.
En sådan kan findes, hvis den enkelte kan (gen-)finde den indre frihed – en oprindelig og naturlig del af sig selv, og forfatteren angiver en anvendelig proces, der berører forholdet mellem religion og mystik, forholdet mellem spædbørn og voksne og forholdet mellem læring og betingelserne for læring. I forbindelse med sidstnævnte læring anbefaler forfatteren pauser, ophold hvori man med enkle redskaber kan kontakte den basale evne til at lære via bevidstheden om krop, åndedræt, hjerte, den spontane kreativitet og opmærksomheden. De fem ’redskaber’ gennemgås i bogen med vægt på, hvordan de kan trænes. Argumentationen tager udgangspunkt i den nyeste udvikling i neurovidenskaben
Slutteligt tager forfatteren begrebet affald – psykologisk og konkret – op til diskussion og fremhæver i den forbindelse begreberne Cradle to cradle og Waste is food.
Der er mange gode betragtninger, og ethvert forsøg på opgør med en lidet bæredygtig vækstøkonomi og dens afhængige bør jo være velkomment. Desværre er bogen ikke indlysende sammenhængende og de tilbudte redskaber ikke umiddelbart brugbare.
Et essay om indre frihed
Jes Bertelsen
116 sider
Rosinante
Udgivet: 23.11.2010
