Er mit liv bæredygtigt?

Vi har problemer Med klimaforandringer, biodiversitet, forsuring af havet. Der ikke længere tvivl om menneskets påvirkning af jorden og dens ressourcer. I 2009 blev defineret ni planetære grænser herunder biodiversitet, næringsstofkredsløb, forsuring af havet, ændring af arealanvendelse. For hvert af områderne har forskere vurderet, hvor meget råderum der er, før grænserne overskrides, det vil sige hvor meget menneskelig aktivitet området kan bære, inden der er risiko for uoprettelige hændelser. I 2009 var tre af de planetære grænser overskredet. I 2023 var det seks, herunder forbrug af ferskvand og biodiversitet.

Det er forfatterens pointe, at vi også som enkeltpersoner faktisk kan gøre noget, som det fremgår af ligningen: Påvirkning = Befolkning x Velstand x Teknologi.

Teknologi kan være både godt og dårligt. Dårlig i den udgave, hvor vi sidder en person i hver bil, men god når teknologien kan bruges til gøre processer mere bæredygtige.

Forfatteren fokuserer på seks planetære grænser, som vi påvirker som individer, og som vi derfor kan gøre noget ved: biodiversitet, klimaforandringer, eutrofiering af havet, arealanvendelse, ressourceforbrug og vandforbrug.

Hovedparten handler om, hvordan de nævnte områder påvirkes af forskellige former for transport, bolig, forbrug, mad.

Hvad angår transport handler det om blandt andet pendling, tage på ferie, køre i bil. Afsnittet om pendling er yderligere inddelt i mulighederne: Køre på pedaldrevet cykel, køre på elcykel, tage toget, køre i benzinbil. Og for hver mulighed er der en grafisk angivelse af, hvordan ressourceforbrug, klimaforandring osv. påvirker råderummet. Efter hvert afsnit er der en sammenfatning.

Det kan tage lidt tid helt at få overblik over grafikken, men ved nærmere eftersyn er den både klar og logisk. Lidt overraskende viser det sig, at den store elbil på flere områder er et om muligt endnu dårligere valg end en lille benzinbil.

Er mit liv bæredygtigt? er spækket med nye oplysninger om effekten af menneskelig aktivitet, nogle af dem meget overraskende. Eller ved alle, at fjernsynet stikker fuldstændigt af, hvad angår ressourceforbrug i forhold til de fleste andre elektroniske enheder – og i øvrigt er det eneste af vores elektroniske enheder der overskrider ressourceforbrugets planetærer grænse?

Det er en superfin grafik der gør det indlysende let at angribe sine dårlige vaner, de lange brusebade, vandflaskerne og det økologiske hvede, som man måske ellers gik og troede var en god ide. Det var før, man så påvirkningen på biodiversitet og eutrofiering af havet. Det sidste skyldes, at grøngødningen til økologisk hvede udleder langt flere næringsstoffer til miljøet end den kunstgødning, der anvendes på konventionelt dyrkede hvedemarker.

Bogen afsluttes med vores muligheder for at mindske vores belastning af jord og ressourcer fremover, både dem der kan anvendes af stat og kommune og dem der vedrører enkeltpersoner, og til allersidst er der et skema med 24 muligheder der er let tilgængelige for den enkelte, for eksempel ‘Tør tøj på tørrestativ’, ‘Behold fjernsynet i otte år frem for seks’, ‘Tag cyklen i stedet for bilen’, ‘Tag toget i stedet for flyet’. Dermed slutter bogen i en opmuntrende tone. Og det er klart en bog, som man ville ønske, ens politikere også ville læse, så vi kunne få skruet lidt ned for asfaltering og byggeri og op for de mere naturvenlige løsninger.