Efter mange års pause vender den norske forfatter Erlend Loe nu tilbage med tredje og sidste roman i trilogien om Doppler. Det er mere end ti år siden, forfatteren debuterede med første bind i fortællingen om en middelklasses mand, der vender ryggen til civilisationen.
Hovedpersonen i ”Enden på verden som vi kender den” er familiefaren Andreas Doppler, der har trukket stikket – i de tidligere bøger – og er flyttet ud i skoven. Her har han levet i samhørighed med elgen Bongo, men nu er Doppler klar til at vende tilbage til sin familie og livet i byen. Først må han parkere sin elg i en pension hos en hjortedyrsentusiast. Men gensynet med familien bliver ikke så enkelt og ligetil. Først konfronteres Doppler med det faktum, at familiens hus er malet blåt.
Ydermere er hans navn er fjernet fra postkassen. I stedet bor hans hustru Solveig nu sammen med Eigil Hegel, der er indbegrebet af en velfungerende, veltrænet og kompetent middelklassemand med tjek på tingene. Doppler reagerer med rædsel og foragt. Snart har han taget hul på en serie af tarvelige tosserier, der skal få Eigil til at tage sig dårligt ud. Men Doppler stopper ikke dér.
Doppler er ekspert udi skøre, skæve og spøjse indfald. Han er derimod ikke stærk, når det gælder at få fodfæste og finde tilbage til civilisationen. Erlend Loe beskriver Dopplers rejse tilbage til familien – og videre – som et tragikomisk og desperat forsøg på at tage livtag med samtiden. Hans forsøg på at mestre tilværelsen og passe ind, bliver mere og mere aparte, efterhånden som handlingen skrider frem. Der synes ikke at være nogen grænser for Doppler. Bogens hovedkarakter skal så afgjort fremstå som en antihelt, der med sine handlinger afspejler en kritik af nutiden og ikke mindst middelklassens normer.
Erlend Loe har for vane at mestre det komiske og satiriske fortrinligt. Oven i købet evner han også at servere en god portion intelligent civilisationskritik i sine bøger. Men i denne bog lykkes det kun delvist. Måske er karakteren ganske enkelt for løs og løjerlig?! Læseren kan dårligt holde styr på Doppler, og rigtig morsomt bliver det kun momentvist.
Vi kommer ellers vidt omkring i ”Enden på verden som vi kender den”. Doppler må snart opgive livet sammen med sin familie og rejse videre ud i det norske samfund. Det bliver en grotesk litterær roadmovie, der inkluderer en tur til København, hvor Doppler må ernære sig som pornoskuespiller. Midt i sin armod får Doppler husly hos Oslos romaer. Heller ikke det fungerer, så Doppler må videre. Der er noget eventyrligt og dybt usympatisk over Doppler, der i sin hulemandsmentalitet ikke levner plads til andre.
Erlend Loe fortjener ros for at gøre et flot forsøg på at skildre samtiden med brask og bram. Det bliver ikke helt så morsomt og vedkommende, som man kunne ønske. Men man er ikke i tvivl om forfatterens hang til at påpege middelklassens dekadence. Fortællingen er fascinerende i al sin pinlighed og absurditet. Erlend Loe har om noget øje for detaljerne, og formår at indlægge mange små finurligheder overalt i sin fortælling. Dermed bliver læseoplevelsen ekstra interessant og udfordrende.
Enden på verden som vi kender den
Doppler III
Erlend Loe
280 sider
Forlag: Gyldendal
Oversættelse: Susanne Vebel
Anmeldt af Nønne Lønne Votborg
