Janus får et nyt hjerte, og det går langsomt fremad. Han er debuteret som forfatter nogle år tidligere, og når folk spørger, siger han, at han er ved at researche til sin næste roman. Det er han ikke, men en dag sætter han sig og skriver noget der er fundamentalt anderledes, end det han før har skrevet. Det bliver til en fortælling om et ungt par, deres møde, deres liv sammen, den enes død, den andens efterfølgende seksuelle udskejelser. Fortællingen kan henlede tanken på Breaking the Waves.
Janus ved ikke selv, hvor fortællingen kommer fra, men hans eget forhold til kone og barn ændrer sig, og en dag får han sin læge til at røbe identiteten på det menneske, hvis hjerte han har modtaget. Han opsøger enken af nysgerrighed, men er tiltrukket af hende. De indleder et forhold, og han opdager pludseligt, at den historie han har skrevet svarer præcist til det liv, hans hjertes forrige indehaver har levet. Følger der andet med hjertet end evnen til at pumpe blod rundt i kroppen? Nogle erindringer, nogle følelser, en hel personlighed?
Det samme tema kunne man møde i en dansk film fra 1973, Hjerter er trumf, og også i den herskede overbevisningen om, at hjertet var center for følelser, med den følgevirkning at hovedpersonen, der har fået nyt hjerte, forfølger sine nye følelser, uanset at han er fuldkommen tilfreds i det forhold, han lever i før operationen. Filmen ender tragisk, men det er ikke sikkert, at romanen gør det.
Romanen er skrevet med indføling, og ’historien i historien’ er smuk og begavet.
En hånd i himlen
Jeppe Krogsgaard Christensen
199 sider
C & K Forlag
Udgivet: 24.08.2012
Birte Strandby
