Erik er amerikaneren med lidelserne – eller en af dem. Han er psykiater og fraskilt. Blandt sin afdøde fars ejendele finder han et brev fra en ukendt kvinde og sammen med sin søster, Inga, prøver han at finde ud af, hvem kvinden var, og hvilken betydning hun havde for faderen. Denne søgen giver samtidigt søskendeparret muligheden for at distancere sig fra en hverdag, der både er ensom og besværlig nok i sig selv. Inga forelsker sig en mand, der interesserer sig vildt for hendes afdøde mands litterære virksomhed, og det ser ud til, at hun skal slås med sin afdøde mands mulige sidespring. Hendes datter kæmper posttraumatisk med det, hun så den 11. september. Erik på sin side forelsker sig i en kvinde, der efterfølges af en fotograf, og han finder mystiske fotografier foran sin hoveddør, men det er spørgsmålet, om han finder kvinden.
Et af romanens mange budskaber – og der er mange blandt andet leveret af Kant, Kierkegaard og forskellige af Eriks psykiatriske klienter – er at de døde ikke er tavse, men at de tværtimod bestemmer over de levende.
Som i ‘Det, jeg elskede’ er jeg-fortælleren en mand, og Leo Hertzberg, der var fortæller i nævnte roman, og hans ven Finkelman dukker også op et par gange som bipersoner i dette værk.
Romanen rummer flere læserlokkende ‘krimioptakter’, men som hos ægtefællen Auster, bruges krimiformen oftere som anslag end som fortællingens skelet.
En amerikaners lidelser er nærværende og smerteligt skrevet og rummer både tragiske og overfladiske lag, men temaet virker lidt tyndbenet i længden, og fortrinsvis Hustvedts vidunderlige fortællemåde gør, at romanen kan læses med en vis indlevelse.
Forfatter: Siri Hustvedt
301 sider
Forlaget Per Kofod
Birte Strandby
