Roman af den portugisiske nobelpristager Saramago om en elefant der i 1551 rejste fra Lissabon til Wien som bryllupsgave fra det portugisiske kongepar til ærkehertug Maximilian.
Historien er muligvis rigelig pyntet af en mesters hånd, en mester der oven i købet har besluttet ikke at hjælpe læseren. Således er romanen skrevet med lige marginer, uden store bogstaver – heller ikke ved navne – ingen citationstegn ved direkte tale, med ubehageligt få afsnitsinddelinger og få punktummer. Der er dermed ikke anvendt hverken lettende afbræk eller læsevenlige fif, der måtte gøre historien visuelt mere indbydende.
Til gengæld lurer humoren under hele beretningen – vagtposterne råber ’Fjenden i sigte’, fordi de med rette forventer, at det har større effekt end råbet ’Gæsterne er på vej …’
og den alvidende forfatter er hævet over tid og sted og sender referencerne frem og tilbage mellem nutid og fortid:
… og husk, det samlede folk vil altid være uovervindeligt, siger præsten, der velsigner elefanten og dens følge, med et citat fra Ortegas sang fra 1973, der senere blev til en protestsang i Chile.
Hovedpersonerne er elefanten Salomon og hans mahut, elefantfører, Subhro eller som de hedder efter mødet med den østrigske ærkehertug: Fritz og Soliman. Det er en lang rejse, ikke mindst fordi elefanter åbenbart har behov for en længere siesta hver dag, og turen er ikke ganske uden dramatik. I Valladolid møder de ærkehertugens følge og siger farvel til portugiserne, hvorefter de fortsætter til Wien, hvor den ellers jævnt usamarbejdsvillige og nærsynede elefant har held til at redde en lille pige. Historien slutter med Salomons død og mahutens afrejse.
José Saramago
Oversat af Mone Hvass
166 sider
Samlerens Forlag
Udgivet: 12.11.2010
Birte Strandby