Mulighederne for at indsamle personoplysninger er øget i et forrygende tempo, og informationerne bliver brugt og handlet. Det er problematisk, fordi privatlivet og etikken kompromitteres gang på gang, og lovgivningen er tydeligvis langt bagud. Såvel etiske dilemmaer som lovgivning belyses fra alle sider i denne bog, og det er bekymrende læsning.

Et eksempel er den patient der får foretaget en omfattende genomundersøgelse i forbindelse med udredning, behandling eller forskning og derigennem får viden om familiemedlemmers sygdomsdisposition. Skal han/hun så informere familiemedlemmerne? Kan eller skal sundhedspersonalet informere familien?

I kapitlet Social digital kontrol er på kant med borgerens ret til privatliv af Birgitte Arent Eiriksson belyses, hvordan mulighederne er løbet foran de etiske retningslinjer.

Begrebet digital kontrol lyder ubehageligt og kan have ubehagelige former, som når myndigheder tjekker Facebook-profiler for at få be- eller afkræftet helbredsmæssige lidelser, som borgere kan have oplyst og som måtte udløse offentlig ydelse. En myndighed udprintede 51 sider fra Facebook om en borger, der til sit næste møde med jobcentret blev spurgt om, hvordan han/hun kunne holde til at gå og cykle med sit angiveligt svage helbred.

En ansat hos SKAT blev via sin egen Facebook-profil ven med en borger og indsamlede ad den vej oplysninger om borgeren. Ombudsmanden kritiserede ikke denne fremgangsmåde. At andre så kan finde den usmagelig, er en anden snak.

Antallet af afgørelser fra Udbetaling Danmark som Ankestyrelsen har ændret eller hjemvist til fornyet behandling er pr. 2016 oppe på 31 %, og 52 % af afgørelserne er blevet kritiseret. Et af de hyppigste kritikpunkter er mangelfulde begrundelser for afgørelserne, et andet kritikpunkt er manglende partshøringer, altså den kendsgerning at borgeren ikke har haft mulighed for at bidrage med egne oplysninger.

Det er dybt foruroligende, ikke mindst fordi nogle af de mennesker der er i kontakt med Udbetaling Danmark er ressourcesvage medborgere, for hvem ændringer i ydelser kan få fatale konsekvenser. En konklusion på kapitlet er, at effektivitetshensyn og bekæmpelse af snyd er blevet vægtet højere end hensynet til borgernes rettigheder og retssikkerhed.

Et andet kapitel tager sig af fænomenet Smart City, stedet hvor teknologi og digitalisering bidrager til visionen om fremtidens by både miljømæssigt, socialt og økonomisk. Her bruges overvågningen til at reducere udgifter, øge kvalitet i borgerservice, reparere når det er nødvendigt og holde styr på kriminelle og udsatte, men hvordan påvirker den heftige overvågning livet i byen?

Boston har en måler, en CityScore baseret på 24 målepunkter der fortæller om, hvor godt byen fungerer. Målepunkter er blandet andet wi-fi-tilgængelighed, energiforbrug, kriminalitet, donationer til kunst.

Den smarte borger i den smarte by er kendetegnet ved at tænke i egen livslange læring, ser mulighederne i etnisk mangfoldighed og er åben og fordomsfri. Dette understøttes af gode sundhedsforhold, tryghed, uddannelsesfaciliteter, boligtilbud, kultur- og fritidstilbud og byens attraktion som turistmål. Det lyder jo fantastisk, men hvad er prisen for den enkeltes privatliv?

Et element i Smart City er overvågning og styring af trafikken. Det kan reducere kødannelse, og det vil også kunne lede bløde trafikanter ad de mindst forurenede ruter. I Danmark kostede trafikforurening i 2016 3.600 mennesker livet og samfundet 29 milliarder kroner. Så argumenterne er helt klare, men de data der indsamles kan stadigt føres tilbage til ejeren af bilen og ejeren af telefonen og fortælle noget om vaner og præferencer, og hermed lander vi igen i et etisk tågeområde. En løsning kan være øget borgerinddragelse ved planlægning af den smarte by.

It-sikkerhedschef Kim Aarenstrup har i kapitlet Digital tryghed er mere end beskyttelse af privatlivet analyseret EU-domstolens afgørelse om digital logning fra 2016 og dennes betydning for den enkelte EU-borger. Det er også bekymrende læsning. Aarenstrup lægger ud med at fortælle, hvad vores accept på nettet, vores ja-klik, når vi downloader eller siger ja til service eller nyhedsbrev egentligt betyder. Allerede her åbner vi for adgangen til vores privatliv, eksempelvis kan dette ja-klik give den udbydende nettjeneste adgang til at tænde for vores mikrofon og lytte med på vores næste samtale. Og det har vi accepteret ved at klikke ‘jeg accepterer’ til de regler, vi aldrig får læst igennem.

Når EU-dommen slår fast, at telelogning strider imod privatlivets fred, og at den er ulovlig, så går det hårdt ud over politiets muligheder for at efterforske forbrydelser, og lovgivningen beskytter her mere den kriminelle end den lovlydige borger. Ydermere påpeger Aarenstrup, at magtens tredeling sættes på spil ved implementering af EU-dommen.

Der er forbløffende mange situationer, hvor vores privatliv kompromitteres, men at gøre noget ved det kan vise sig problematisk. Eksponeret kommer godt rundt om vanskelighederne og har også gode forslag til, hvordan den videre proces skal tackles med åbenhed, ansvarlighed, menneskelig egenkontrol, og hvordan man vurderer hvilke magtrelationer der understøtter teknologien.

Alt i alt indsigtsfuld og nødvendig information der bør læses af enhver ansvarlig borger.

Eksponeret

Grænser for privatliv i en digital tid

Rikke Frank Jørgensen og Birgitte Kofod Olsen (red.)

Mette Hartlev, Birgitte Arent Eiriksson, Anja Møller Pedersen, Pernille Tranberg, Gry Hasselbalch, Lene Wacher Lentz, Kim Aarenstrup, Morten Rosted Vang, Jesper Lund, Pernille Boye Koch, Hanne Marie Motzfeldt, Lone Glahn, Henrik Udsen

280 sider

Gads Forlag

Udgivet: 14.05.2018

Birte Strandby