Arkitekt Ulla Lunn er fascineret af egen. Om den vokser i skoven, er fritstående på mark eller i park eller andre steder. Og hvad dens ved kan anvendes til.
Sin brændende kærlighed til egetræet har hun nu givet videre i pragtværket, der slet og ret hedder Eg.
Ulla Lunn har svært ved at skjule sin ærgrelse over, at egen i 1800 tallet blev fortrængt som nationaltræ af bøgen. Bøgen, en ren opkomling, der kun har været her i landet i 3500 år mod egens 9000 år.
Dermed har egen lige fra den tidligste stenalder haft betydning for danskernes hverdag og virketrang. Tænk på stenaldermandens udhulede stammebåd, på vikingernes velsejlende skibe, kongernes orlogsskibe, på tagkonstruktionerne i kirkerne, på bindingsværk i gårde og huse og så fremdeles.
Ulla Lunn bringer os med hele vejen rundt om egetræet. Første del handler om den levende eg og giver forskellige aspekter af den forstmæssige side af sagen. Lunn har besøgt en række enkeltstående oldgamle egetræer og maner til respekt: Det træ har stået her, før du kom til verden og vil også stå der, når du er væk.
I skovene er egen i fremgang. I løbet af de seneste år er træets andel vokset fra syv til 15 procent af skovarealet. I kraft af sin langsomme vækst og mulige høje levealder opbevarer egen store mængder CO2. Egen har med sine 9000 år tilpasset sig vort klima og forandringerne i dette.
Anden del hedder Det ædle materiale. Der berettes inspirerende om alt det egetræ anvendes til og de, der arbejder denne træsort. Som antydet ovenfor er egetræ i talrige sammenhænge et foretrukket materiale.
Egen blev af forstfolk i 1800 betragtet som gammeldags og noget, der hørte fortiden til. De fik ikke ret. Egen er fortsat moderne og har en fremtid for sig.
Værket er i lækkert udstyr med et væld af flotte fotografier.
Eg
Natur-og kulturhistorie
Forfatter Ulla Lunn,
294 sider, ill
Udkom maj 2022
Gads Forlag
Anmelder Bjarne Gregersen
