Helga Flatland regnes som en af Norges dygtige samtidsforfattere. Romanen ”Efterklang” er hendes syvende roman. Hun har vundet flere vigtige priser for sine værker, der er oversat til ti sprog. På Bogvægten har vi tidligere anmeldt “En moderne familie” og “Et liv forbi“. I sin nye roman skriver hun atter om relationer, svære følelser og ensomhed. I tilgift stiller hun skarpt på begær og forbudt kærlighed. 

Handlingen foregår under første del af Covid19, hvor Norge lukker ned. Hovedpersonen er underviseren Mathilde. Hun er ansat som vikar i Oslo for en 3. g-klasse i norsk. Hun fristes til at indgå i en lidenskabelig relation med den 18-årige elev Jakob. Hvor hun håber på noget dybere, så lever Jakob i nuet. Pludselig er Mathilde opsagt. Jakob gør det tydeligt, at han er uinteresseret i noget forpligtende. Skuffet rejser Mathilde bort og udlejer sin bolig.  Til sin familie fortæller hun, at det er med henblik på at skrive. Drømmen er at blive forfatter, som sin anerkendte forfattermor. Hendes biologiske mor døde, da hun var lille. I stedet blev Mathilde opfostret af sin moster og onkel. 

Mathilde rejser til Telemark. Hos brødreparret Andres og Johs lejer hun det anneks, hvor deres gamle bedstefar Johannes boede indtil han døde. Gennem flere hundrede år har deres slægt drevet landbrug. Andres er gift med Kristin, og de har to børn. Johs er enlig. Det ligger i luften at det er kvinderne, der bestemmer i familien. I slægten har folkemusikken i form af violinspil betydet meget. Johs underviser Mathilde i violinspil. Det synes oplagt, hvad der nu er i vente. Men Mathilde spiller ikke efter reglerne. Hun har tendens til at gøre tingene vanskelige for sig selv og andre. 

I ”Efterklang” berøres en mængde interessante tematikker. Det er b.la. en fortælling om slægter, arv, overleveringer herunder ikke mindst myterne i folkeviserne. Der er en tydelig parallel mellem de skikkelser, der optræder i myterne og så nutidens Johs, Andres og Mathilde. Helga Flatland vælger at stille skarpt på kvindens rolle. Det gælder både som det stærke samlingspunkt i familien, men også i relation til kvinden som seksuelt individ, der ikke skeler til konventionerne, når hun dækker sit eget behov. Begær er således et centralt tema for romanen. Efterhånden som man lærer personerne at kende, virker det tydeligt, at begær kan være en naturlig fysisk reaktion på ensomhed. Covid19 forøgede ensomheden. 

Undervejs i romanen skildrer Helga Flatland med stor indlevelse relationer mellem mennesker. Hun afdækker deres liv og indbyrdes relationer gradvist, så læseren bevarer sin nysgerrighed på de bagvedliggende grunde til deres adfærds- og handlemønstre. Det fungerer godt. Helga Flatlands karakterer er flerdimensionelle. Forfatteren peger ikke finger. Således understreges det, at den afdøde gamle Johannes var af den holdning, at man måtte kende sin historie fra de gamle folkeviser. Her fandtes myter om kvinder, der begærede den forkerte. 

”Efterklang” kan også ses som en roman, der skildrer by versus land eller moderne versus traditionelt. Mathilde er ukonventionel og fri af forventninger. Undervejs i romanen undersøger hun, hvordan hendes biologiske mor var. Hun finder slående ligheder. Helga Flatland leverer stærke personskildringer. Bogen byder på mange overvejelser om normer og moral. 

Sprogligt er ”Efterklang” letlæselig med gode dialoger. Forfatteren kunne med fordel angive fortællevinklen tydeligere. Indimellem virker det lidt for svært at orientere sig om, hvem der på skift fortæller. 

Helga Flatlands ”Efterklang” er vellykket og velfortalt. Romanen er yderst relevant for både mandlige og kvindelige læsere. Den rummer mange facetter og formår tillige at overraske undervejs. Kan klart anbefales. 

Efterklang

Forfatter: Helga Flatland

Oversættelse: Lotte Kirkeby

Forlag: TURBINE 

298 sider. Hardback

Udgivelsesdato: Den 11. januar 2024

Anmelder: Nønne Lønne Votborg