Fabelen er en kort, moraliserende fortælling – gerne på vers – med dyr som hovedpersoner. Vi kender dem blandt andet fra Æsop og fabelen om haren der løb om kap med skildpadden, og fra La Fontaine, der er ophavsmand til begrebet bjørnetjeneste: En velment, men rigtig dårlig tjeneste.

Jørgen Hofland bruger også nogle af de gamle fabler, eksempelvis den om løven, der fanger en hare for at æde den, men lader sig distrahere, da haren fortæller, hvor den kan fange et får, hvorpå både hare og får slipper væk.

Lidt mere subtil er fablen Den tørstige Krage om en krage, der søger vand og finder det på bunden af en krukke, hvor den umuligt kan få fat i det. Men denne krage der kender ordsproget ‘Nød lærer nøgen kvinde at spinde’, finder ud af at smide sten i krukken, så vandstanden stiger og det bliver muligt for den at drikke vandet.

Det gammeldags fabelsprog genkendes i flere af fablerne:
Hvis du en ven på ussel vis har solgt,

har du din egen undergang forvoldt!

men er andre steder afløst af mere nutidige former:

Som sagt, så gjort, al sorg forsvandt,

og vandet nå’de krukkens kant.

Begærligt kragen drak, oh yes!

– Og fløj så bort, glad og veltilfreds.

Som nyt i dyrefabler introduceres en kamæleon, en humlebi og et møl:

Vi møl hænger i efter bedste evne;

vi vil faktisk hellere revne end levne.

Ikke alle fablerne er lige interessante: Skaderne og katten handler om et afværget angreb på en skaderede, men rummer ingen særlig dramatik eller specielt velklingende rim. Derimod er både rim og humor markant i andre fabler som for eksempel i Ravnen som opfinder om en ravn, der opfinder begrebet fadøl:

Når man har set James og Adam Price,

så ved man, hvad der er værd at spise.

 

Jørgen Hofland

Illustreret af Line Margareta Iversen

84 sider

Forlaget Ravnerock

Udgivet: 01.03.2013

Birte Strandby