Det interessante ved Poul Thomsens selvbiografi – ved de fleste selvbiografier – er det lille tidsbillede der formidler en bid af vores fælles historie.
Poul Thomsen blev berømt for tv-programmet Dus med dyrene, der kørte en gang om måneden i seks år, og siden også kendt for andre programmer blandt andet Hund og hund i mellem. Poul Thomsen begyndte ellers ikke tilværelsen som formidler. Da han som meget ung skulle holde tale til sin skoles jubilæum, endte han med at låse sig inde på toilettet af bare nervøsitet. Siden gik det bedre.
Med til selvbiografien hører også, hvordan man begynder livet som søn af en enlig mor i en ren kvindeverden, men dog med en onkel der er togfører! Det handler om den tidlige interesse for fisk og jagt og hadet til fodbold. Et had der er så gennemført, at Thomsen overvejer at forbyde sine sønner at spille fodbold, eller alternativt love dem fiskekort eller kørekort, hvis de ikke spiller fodbold, før de fylder 18 år. Mere pædagogisk bliver det, når sønnerne viser interesse for lystfiskeri, og Poul Thomsen går med slet skjult utålmodighed med den yngste søn hen til branddammen. Det er langt fra Thomsens idealer om lystfiskeri, men sønnen fanger overraskende en ørred. Interessen for fiskeriet er i øvrigt understøttet af adskillige fotos af triumferende mænd med store fisk. Det skal man nok være lystfisker for helt at forstå.
Det samme gælder jagten, der fylder sit i bogen, men forsonende er det, da Thomsen med overlæg undlader at skyde en buk, og det udløser følgende kommentar fra ejeren af jagten:
Der er ingen på min jagt, der skal bebrejdes, at de hellere vil se levende vildt end dødt!
Biografien indeholder også beretningen om, hvordan knopsvanen blev Danmarks nationalfugl, og hvordan Poul Thomsen fik gravet en kornmark op for at hente sin gravhund ud af et drænrør. Der er gensyn med kendisser fra tidens fjernsyn, et helt kapitel om Thomsens hunde og historien om Poul Thomsen selv.
Dus med livet
Poul Thomsen i samarbejde med Andrea Bak
270 sider
Turbine
Udgivet: 2018
Birte Strandby
