Roman om at være en fed – i betydningen overvægtig – teenager med rimeligt selvværd og et klart syn på omgivelserne i en verden, hvor skønhedsidealer og konkurrencer prioriteres højt. Willowdean er hyppigt skydeskive for morsomheder fra sine mere tankeløse medmennesker især i skolen. Hendes moster vejede 225 kilo og døde af hjertestop. Mosteren var også den der bibragte Will idealet Dolly Parton og gav Will en egen stilfærdig selvsikkerhed – modsat Wills mor der engang har vundet den prestigeramte Miss Teen konkurrence, og nu er den der engageret organiserer konkurrencen for de unge piger i området. Som Will selv formulerer der, så er der kun to muligheder for unge i den lille flække: Et scholarship i baseball eller at vinde Miss Teen.
Dumplin’ er en meget amerikansk fortælling, og man kan sagtens se billeder fra både proms og skønhedskonkurrencer for sit indre øje, for eksempel fra filmen Carrie efter gyser af Stephen King, eller fra den vidunderlige film Drop Dead, Gorgeous, hvor alle midler tages i brug for at rydde konkurrenterne af vejen. Så galt går det ikke her. Will er velafbalanceret og slet ikke så utilfreds med sin verden, selvom der er elementer hun godt kan undvære. Men hun har veninden Ellen, og opdager overrasket at hun også har en kæreste og senere både en beundrer og veninder der tror på hende.
Will er ok, indtil kæresten dukker op og uforvarende vælter det hele. Til sin mors overraskelse – måske forfærdelse – beslutter Will at stille op til Miss Teen. Reglerne efterspørger ikke skønhed, men det er nødvendigt med talent og værdier. Wills tilmelding får andre piger til at melde sig, selvom de også falder uden for de sædvanlige skønhedsidealer, og Wills markering får en dybere og vigtigere betydning, end hun selv regnede med, og det bliver også et opgør med morens undergravende omsorg.
Sjov bog om sej dame.
Julie Murphy
Oversat af Elisabeth Kiertzner
376 sider
Høst & Søn
Udgivet: 16.06.2016
Birte Strandby
